01/10-10
-
Pressemeddelelse
Nej til PCB
Vi kan ikke gå på kompromis med fødevaresikkerheden, lyder det fra Landbrugs & Fødevarer, der glæder sig over, at miljøministeren nu vil se kritisk på indholdet af det giftige stof PCB i det slam, der køres ud på markerne.
I Danmark er der tradition for at udnytte spildevandsslam som gødning på markerne. Der er sund fornuft i at udnytte alle ressourcer, og slam indeholder mange vigtige plantenæringsstoffer som f.eks. fosfor og kvælstof.
- Slam har mange gode egenskaber, som er vigtige at udnytte. Vi anvender i landbruget slam på markerne i tillid til, at det er helt uproblematisk, siger miljøchef i Landbrug & Fødevarer Anette Christiansen.
I Landbrug & Fødevarer ser man derfor med stor bekymring på oplysninger om, at slammet på markerne kan indeholde rester af miljøgiften PCB.
- PCB er et problematisk stof, som vi ikke vil have i miljøet. I Danmark har vi et meget højt niveau for fødevaresikkerhed - det skal vi sikre, og derfor er jeg glad for og tryg ved, at miljøministeren nu vil tage hånd om sagen, siger Anette Christiansen.
Relevant information
http://www.lf.dk
Firma
Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V,
Danmark
3339 4620
2011 1043
http://www.lf.dk