Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/10-10   -   Pressemeddelelse

Bedre dyrevelfærd nu

Næsten to tredjedele af Danmarks befolkning mener, der skal strammes op, når det gælder hensynet til dyrevelfærden. Også hvis det indebærer, at Danmark mister eksportindtægter og arbejdspladser til udlandet.

Dyrevelfærd ligger den danske befolkning meget på sinde. Landbrug & Fødevarer har spurgt dem, om de mener, der skal strammes op på dyrevelfærden i den danske fødevareproduktion. Svaret er relativt entydigt, da 18 pct. ifølge undersøgelsen, som er lavet af rådgivningsbureauet Advice, erklærer sig helt enige, mens 38 pct. er overvejende enige. Også selv om det indebærer, at Danmark mister eksportindtægter og arbejdspladser til udlandet.

- Det er et meget klart signal, som mest fortæller mig, at vi ikke har været gode nok til at informere om, hvor mange kræfter, der lægges i at forbedre dyrevelfærden i Danmark. Både ude på bedrifterne, på slagterierne og i forskningsinstitutionerne, hvor der arbejdes intenst på at forbedre dyrevelfærden. Det paradoksale er, at det blandt andet er den høje dyrevelfærd, der gør, at vi kan sælge vores varer til høje priser i udlandet, siger administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Carl Aage Dahl til FoodCulture.dk.

Modstridende budskab
Undersøgelsen fra Advice viser dog samtidig, at hovedparten af danskerne er uenige i, at landmændene behandler deres dyr dårligt. Det glæder Carl Aage Dahl sig over.

- Det dårlige image, vi har i nogen kredse, er desværre skabt af nogle enkeltstående sager, som så smitter af på indtrykket af hele branchen. Derfor er det glædeligt, at de fleste godt er klar over, at det ikke er erhvervet som sådan, der står for en dårlig dyrevelfærd. Det ændrer ikke på, at vi går meget op i problematikken, og at vi som en selvfølge skal behandle dyrene ordentligt. Men det vigtigste er sådan set, at vi får fortalt og vist skeptikerne, at det danske fødevareerhverv er et af verdens mest dyrevenlige, siger direktøren.

Læs mere på FoodCulture.dk

Relevant information

http://www.lf.dk


Pressekontakt


Firma

Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V, Danmark

  3339 4620
  2011 1043

http://www.lf.dk

Modtag nyheder fra Landbrug & Fødevarer på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire