Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/10-10   -   Pressemeddelelse

Opbakning til minister, men der mangler forbehold

Svinebranchen ønsker ligesom fødevareministeren et fald i antibiotikaforbruget.

- Vi arbejder hele tiden på at sænke både forbruget af antibiotika og dødeligheden i vores stalde, men der skal også tages højde for fx pludselig opståede sygdomme, siger Lindhart B. Nielsen, formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion.

Torsdag d. 14. oktober var Fødevareministeren i samråd om 'god landmandspraksis'. Her skulle ministeren redegøre for, om de høje grænseværdier for tilladt antibiotikaforbrug i kategorien 'god landmandspraksis' er med til at knække kurven over antibiotikaforbruget i svineproduktionen. Ministeren vil have forbruget ned med 10 pct. fra 2009 niveau i 2013.

Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion ønsker også et fald i udviklingen i antibiotikaforbruget.

- I forhold til antibiotika har vi bakket fuldt op omkring ministerens 'Gul kort'-ordning. Vi anerkender også, at de udsendte varslingsbreve før sommerferien for alvor har været med til at sætte antibiotikaforbruget på dagsordenen ude i besætningerne, og vi er overbeviste om, at kurven snart vil knække, siger Lindhart B. Nielsen.

Videncenter for Svineproduktion er også af den opfattelse, at grænseværdierne kan sænkes over tid, men det skal også ske i respekt for den biologiske variation, som de enkle svineproducenter kan opleve som følge af sygdomsforløb m.v.

Dødelighed
Under samrådet blev sodødelighed ligeledes behandlet. Her er målet at reducere grænseværdien fra de 24 pct. i dag, som udgør 'god landmandspraksis', til 16 pct. i 2013.

- Vi bakker op om at sænke dødeligheden, men ministerens høje ambitionsniveau for sodødelighed tager ikke højde for eksempelvis pludselig opståede sygdomme. Bliver en svineproducent et år uforskyldt ramt af en sygdom, ryger han let ned i en dårligere kategori i et helt år, og det er ikke fair, siger Lindhart B. Nielsen.

Videncenter for Svineproduktion iværksatte i 2008 en plan for at reducere sodødeligheden med 25 pct. i forhold til 2007-niveauet.

- Kurven er allerede knækket som konsekvens af vores kampagne, men vi fortsætter, for der er ingen, som ønsker at have en høj dødelighed, siger Lindhart B. Nielsen.

Relevant information

http://www.lf.dk


Pressekontakt


Firma

Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V, Danmark

  3339 4620
  2011 1043

http://www.lf.dk

Modtag nyheder fra Landbrug & Fødevarer på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire