Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/11-10   -   Pressemeddelelse

Husdyrlov er mangelfuld

Det tenderer magtfordrejning, når man forsøger at omgå naturbeskyttelseslovens bestemmelser om erstatning. Sådan vurderer Professor Peter Mortensen det forslag til en ny husdyrlov, som i øjeblikket er til behandling i folketinget.

De hårde ord falder i et juridisk responsum, som Peter Mortensen har lavet for Landbrug & Fødevarer. Baggrunden for den juridiske vurdering er diskussioner om, hvordan man regulerer landbrugets udledning af ammoniak - og om en voldsom regulering giver ret til erstatning for de eksisterende husdyrbrug, der er etableret i god tro og i fuld overensstemmelse med gældende lovgivning.

Erstatningspligten kan der næppe rejses tvivl om, fordi det er meget forskelligt, hvordan ammoniakkravene rammer den enkelte landmand, understreger Peter Mortensen. I Landbrug & Fødevarer er viceformand Niels Jørgen Pedersen forundret over processen.

- Det er helt afgørende både for landmændene og for vores kreditgivere, at vi ved, hvad vi har at forholde os til. I hvert fald har vi nu klarhed for, at de landmænd, der måtte komme i klemme, skal have erstatning. Det er ikke rimePressrelease textligt, at man på denne måde forsøger at smyge sig uden om naturbeskyttelseslovens bestemmelser, understreger Niels Jørgen Pedersen.

Landbrug & Fødevarer efterspørger klare regler, som kommunerne har en reel mulighed for at administrere. Dernæst må man sørge for, at der tages hånd om de bedrifter, der låses i deres udvikling.

- Det er helt urimeligt overfor både landmændene og de kommuner, der skal administrere reglerne, at der er så stor usikkerhed om vilkårene. Der er brug for klare retningslinjer for de vilkår, man vil byde landbrug, der i dag lever fuldt op til alle regler, men som om ganske få år risikerer at blive mødt med krav, de ikke har nogen som helst mulighed for at opfylde, siger Niels Jørgen Pedersen.

Relevant information

http://www.lf.dk


Pressekontakt


Firma

Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V, Danmark

  3339 4620
  2011 1043

http://www.lf.dk

Modtag nyheder fra Landbrug & Fødevarer på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire