Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/01-11   -   Pressemeddelelse

Landbrug & Fødevarer hilser tilbagetrækningsreform velkommen

Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform er et væsentligt bidrag til at løse de økonomiske udfordringer, som Danmark står overfor, mener Landbrug & Fødevarer, som også fremhæver, at reformen med en gradvis indfasning over 10 år og en seniorførtidspension er socialt balanceret.

Landbrug og Fødevarer hilser regeringens forslag til tilbagetrækningsreform velkommen.

- Det er glædeligt, at regeringen nu har fremlagt en efterløns- og tilbagetrækningsreform, som bidrager væsentligt til at løse Danmarks store udfordringer med at sikre balance på de offentlige finanser og et øget arbejdsudbud. Sunde offentlige finanser og et solidt arbejdsudbud er vigtige forudsætninger for, at landbrugs- og fødevareerhvervet kan skabe øget vækst og beskæftigelse i hele landet, siger adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Carl Aage Dahl, og fortsætter:

- Vi har ikke længere råd til at bevare efterlønnen som en generel ret til alle danskere. Men det er vigtigt, at der er en værdig tilbagetrækningsmulighed for lønmodtagere, der er på vej til at blive nedslidte, før de når pensionsalderen - sådan som forslaget også lægger op til.

Regeringens forslag stemmer fint overens med en måling - foretaget af Landbrug & Fødevarer blandt 434 landmand - der viser, at hele 85 pct. af de adspurgte landmænd mener, at efterlønnen bør udfases.

Offensiv vækstpolitik
Direktøren understreger, at en tilbagetræningsreform ikke er tilstrækkeligt til at få Danmark tilbage på vækstsporet.

- Der er brug for en mere offensiv vækstpolitik, der sikrer stærkere rammevilkår især for eksporterhvervene, der er udsat for stadigt hårdere konkurrere på internationale markeder, siger Carl Aage Dahl.

Han opfordrer alle partierne til at indgå i en konstruktiv forhandling med regeringen om den foreslåede tilbagetrækningsreform.

Relevant information

http://www.lf.dk


Pressekontakt


Firma

Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V, Danmark

  3339 4620
  2011 1043

http://www.lf.dk

Modtag nyheder fra Landbrug & Fødevarer på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire