Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/02-11   -   Pressemeddelelse

Økologivision er et skridt i den rigtige retning

Landbrug & Fødevarer roser regeringens økologivision, som rummer mange gode initiativer. Der er dog stadig plads til at sætte ambitionsniveauet for dansk økologi endnu højere.

Fødevareminister Henrik Høgh fremlagde i dag regeringens økologivision, og i Landbrug & Fødevarer glæder man sig over, at der er sket adskillige forbedringer i forhold til den handlingsplan, som blev fremlagt i januar.

- I Landbrug & Fødevarer vil vi gerne rose økologivisionen for at den indeholder nogle initiativer, der retter sig direkte mod erhvervet i form af forbedret konkurrenceevne og investeringsstøtte til økologisk bedrifter. Det kan nemlig være med til at sikre, at vi netop får udviklet de danske bedrifter og virksomheder til at producere fremtidens økologiske varer, udtaler Kirsten Lund Jensen, teamleder for Økologi i Landbrug & Fødevarer.

Samtidig mener Landbrug & Fødevarer, at regeringen med visionen udstikker nogle vigtige retningslinjer for økologiens betydning.

- Det er jo et vigtigt signal fra ministerens side, at der i økologivisionen er lagt vægt på høj prioritering af økologi, når forhandlingerne EU´s landbrugspolitik efter 2013 skal fastlægges, mener Uffe Bie, formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer.

Selv om økologivisionen er et godt skridt i den rigtige retning, appellerer Landbrug & Fødevarer dog til, at regeringen fastholder sit fokus på økologien og gerne sætte ambitionsniveauet endnu højere.

- Vi har i Danmark lige nu verdens bedste kok og verdens bedste restaurant. Dermed er der et historisk fokus på danske og nordiske råvarer - deriblandt de økologiske. Derfor så vi meget gerne, at regeringen udnytter det momentum i deres nye økologiske vision her og nu. Derfor kunne vi på afsætningssiden godt have ønsket os en endnu mere ambitiøs plan, der for eksempel rummede en større pulje til økologiske eksport-initiativer, mener Kirsten Lund Jensen.

Landbrug & Fødevarer ser desuden gerne at økologisk produktion anvendes som et aktivt redskab til at opnå forbedringer på natur- og miljøområdet. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening har Landbrug & Fødevarer derfor foreslået ministeren at økologivisionen skulle have indeholdt konkrete initiativer på dette område, f.eks. fremme af biogasafgrøder, økologi i drikkevandsområder og økologi i sårbare naturområder.

- Selv om der i første omgang kun er kommet et enkelt af vores forslag med i selve økologivisionen, håber vi dog på, at de øvrige kan indarbejdes i forbindelse med EU´s kommende landbrugspolitik, udtaler Uffe Bie.

For yderligere information:
Kirsten Lund Jensen, teamleder, Økologi, Landbrug & Fødevarer: 40 21 82 50
Uffe Bie: Formand, Økologisektionen, Landbrug & Fødevarer: 21 42 19 31

Relevant information

http://www.lf.dk


Pressekontakt


Firma

Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V, Danmark

  3339 4620
  2011 1043

http://www.lf.dk

Modtag nyheder fra Landbrug & Fødevarer på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater