Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/09-11   -   Pressemeddelelse

De er unge, smukke og kritiske

De er unge og smukke, men det er ikke derfor, de er valgt til opgaven. De er blandt de udvalgte, fordi de er kritiske og konstruktive. De stiller spørgsmål, de udfordrer og de flytter grænser. De er nysgerrige, og samtidig har de et 'drive' ud over det sædvanlige.

Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer har indledt en jagt på morgendagens smagsoplevelser, og jægerne er Food Fighterne. De er fremtidens forbrugere - alle ud-styret med en glødende interesse for råvarer og madlavning. De skal afsøge den blom-strende danske madscene og finde de 100 bedste oplevelser med dansk kød.

For at blive Food Fighter skal man være fyldt 20 år og under uddannelse som professi-onsbachelor i ernæring og sundhed, slagter, ernæringsassistent eller kok. Og det ER store oplevelser, der venter de unge og ambitiøse Food Fighters fra den 18.-23. september 2011. De skal bl.a. besøge Østersøens madperle Bornholm, Nimb Brasserie i Tivoli, Malling & Schmidt samt battle på Sanseriet i smilets by Århus, inden de afslutter med en debat med fremtidens fødevareproducenter på Bygholm Landbrugsskole, hvor en af udfordringerne også er at grille pølser til 150 landbrugselever på en gødningsspreder.

"Det bliver seks dage i overhalingsbanen med nogle enestående oplevelser. Det bliver også benhårdt arbejde. De få udvalgte med knivskarpe holdninger til god mad kommer på de seks dage til at opleve et sandt festfyrværkeri. De får simpelthen en ordentlig en på opleveren. De skal battle, bryde grænser, kæmpe for den gode smag, møde cremen af cremen inden for branchen og sætte tænderne i en række gastronomiske oplevelser, der oser af verdensklasse - for bare at løfte sløret for lidt af programmet", siger Torben Blok fra Landbrug & Fødevarer.

"Vi forventer meget af vores Food Fighters. For de skal i høj grad turde gå forrest og sætte dagsordenen for morgendagens smagsoplevelser. Vi har udvalgt dem, der tør udfordre det bestående og tænke i helt nye baner. Og konkurrencen har været benhård. Vi stiller fx de unge hundrede spørgsmål for at finde dem med de skarpeste holdninger", siger Torben Blok.

Relevant information

http://www.lf.dk


Pressekontakt


Firma

Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V, Danmark

  3339 4620
  2011 1043

http://www.lf.dk

Modtag nyheder fra Landbrug & Fødevarer på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.