Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/07-13   -   Pressemeddelelse

Danske forbrugere bekræfter troen på økonomisk opsving

For anden gang i år er forbrugertilliden positiv. Danskerne er igen klar til at sætte gang i en svag dansk økonomi.

Den danske økonomi kan have nået et vendepunkt i sommervarmen. For anden måned i træk tror forbrugerne således på økonomien, viser tal for forbrugertilliden. Indikatoren for forbrugertilliden er således steget fra minus 2,6 i maj, til plus 3,4 i juni og i juli måned runder forbrugertilliden plus 3,7, viser tal fra Danmarks Statistik.

Samtidig er Dankortet svunget ganske hyppigt på det seneste, og dermed er det ikke kun i tanke, men også i handling, at forbrugerne er klar til at lægge krisen bag sig.
- Når danske forbrugere bliver optimistiske, får dansk økonomi et skub i positiv retning. Derfor er det meget klart opløftende at se, at sidste måneds store stigning i forbrugertilliden ikke var en enlig svale, siger senioranalytiker i Landbrug & Fødevarer, Andreas Enghoff.

Ifølge Andreas Enghoff er der i årets første halvår kommet mere styr på den Europæiske gældskrise og det har betydet, at der i øjeblikket er en lang række økonomiske indikatorer, som peger i den rigtige retning.
- I gennem foråret har danskerne hørt om skatte- og afgiftslettelser, et boligmarked i bedring og stabiliserede sydeuropæiske økonomier. Det peger alt sammen i den rigtige retning, og kan have været med til at mange danskere tror på fremtiden, forklarer Andreas Enghoff.

Dansk økonomi fortsat bagud på flere punkter
På trods af forbrugernes optimisme er Landbrug & Fødevarers forventninger til forbrugsvæksten i 2013 dog fortsat lave.
- Trods positive forventninger hos forbrugerne, halter dansk økonomi fortsat bagud på flere punkter. Der er et stykke vej før dansk økonomi er oppe i gear. Beskæftigelsen faldt med 1.900 personer i 1. kvartal og den danske økonomi stod stille sammen med eksporten, siger Andreas Enghoff.

Det ændrer dog ikke på, at også fødevareerhvervet ser positive muligheder for økonomien de kommende år. Landbrug & Fødevarer forventer således, at eksporten vil vokse betydeligt frem mod 2015.
- Verdensmarkedet efterspørger i stigende grad fødevareklyngens produkter - både nu og i fremtiden. Holder den danske fødevareklynge sin markedsandel frem til 2015, vil eksporten for fødevareklyngen potentielt ligge på 172 mia. kr. mod 148 mia. kr. i dag, og 197 mia. kr. i 2017, siger Andreas Enghoff.

Relevant information

http://www.lf.dk


Pressekontakt


Firma

Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V, Danmark

  3339 4620
  2011 1043

http://www.lf.dk

Modtag nyheder fra Landbrug & Fødevarer på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.