08/11-11
-
Pressemeddelelse
De lokale i arbejdstøjet: find nye løsninger til transport på landet
"Hvis vi ikke gør noget, hvem gør så noget for at sikre transporten på landet" spurgte lokal aktiv.
At finde bedre løsninger til transport på landet er svært, og mange synes ikke, at de har nok forstand til at kunne bidrage. Men deltagere fra Lolland, Syd- og Vestsjælland kom mange gode forslag til ideer på konferencen: " Transport på landet" i Sandved.
Trafikforsker Niels Agerholm, Aalborg Universitet konstaterede, at det næsten er hver 4, der bor på landet og i de små landsbyer, så der er mange, der har udfordringen med transport i en verden, hvor mobilitet bliver mere og mere vigtig.
"Et moderne liv på landet, hvor alle fordele indhøstes kræver fuld mobilitet ift. arbejde, indkøb, kultur, idræt, kommunal service" fortalte Niels Agerholm, der har deltaget i et forskningsprojekt: Landdistrikternes Transportbehov.
Tendensen: endnu større mobilitet, endnu mere personbiltrafik og endnu større befordringsbehov!
"Den kollektive bustrafik, som vi kender den i dag, spiller en aftagende rolle Den er ikke fladedækkende, kører ikke på de relevante tidspunkter, den er ufleksibel" fortsatte Niels Agerholm "Folk indretter sig, og kører selv i bil for det meste - men kan der komme flere med i bilerne, der kører alligevel? Og kan man tænke i ordninger, hvor man kan kombinere offentlig kollektiv trafik med samkørsel"
Der blev drøftet mange emner - og der kom mange ideer på bordet bl.a. et projekt fra Svinø, der har ligget og ventet på at komme i gang: SKS Svinø Kørsels Service, hvor borgerne via en hjemmeside kan tilmelde sig ift. om de kan køre, eller vil køre med. Chauffører og biler får logo på, og passagerer bærer en vest med logo, så det er tydeligt, at man er med i ordningen - der mangler blot en lille startkapital for at få trykt logoer og købt veste.
5 grupper går i gang med det videre arbejde - og andre er velkomne til at deltage i arbejdet.
De virtuelle medier anvendes til meget af gruppernes arbejde, så tiden ikke går med lang transport fra den ene ende af regionen til den anden. Men alle har sat hinanden stævne igen i slutningen af februar for at blive inspireret / udfordret til det videre arbejde. Man kan komme med kommentarer, ideer eller tilslutte sig gruppernes arbejde via hjemmesiden www.transportpaalandet.dk.
De 5 arbejdsgrupper:
- Dialog med kommune og trafikselskaber om den kollektive trafik
- Hvordan skabes dialog mellem de, der har ansvar for den kollektive trafik og lokalområderne, så virkelighed og trafikplaner passer endnu bedre sammen?
- Transport på tværs af kommuner
- Der sker "sjove" ting ved kommunegrænserne, fordi hver kommune sit trafiksystem, der ikke kan arbejde sammen. Desuden er der behov for transport på tværs i regionen.
- Netværk - kan vi etablere (intelligent) samkørsel
- Mange kører den samme strækning i hver sin bil nærmest samtidigt. Kan vi finde metoder, så der kan laves samkørsel? Gruppen vil se på løsninger, der blev præsenteret på den store verdenskonference om trafik i Orlando tidligere på måneden, og andre forsøg på samme og se om man kan lave samkørsel i langt højere udstrækning end der sker i dag
- Pedelordninger
- En gruppe vil se, hvorvidt og hvordan man kan bruge de offentlige ressourcer, der er i lokalområdet bedre ved at nedbryde kasser og silotænkning - her vil en nytænkning kunne løse nogle af transportudfordringerne
- Bruge de lokale ressourcer
- Kan vi blive bedre til at hjælpe hinanden lokalt? Hvordan gør vi det legalt at bede om hjælp / bede om et lift? Og gøre det legalt at få en mindre betaling for at køre med?
"Det var ikke nogen nem opgave at styre konferencen, for der er så mange ideer og vinkler på, hvordan vi kan gøre noget transport på landet anderledes og bedre. Og nu ser vi frem til, at ideerne videreudvikles" konstaterede Mona Hvid, Landliv efter en intens dag.
Projektet har fået støtte fra Landdistriktspuljen, og afvikles i samarbejde med Landliv.
Yderligere oplysninger: Mona Hvid, Landliv, mona@landliv.dk tlf.: 2126 6566
Relevant information
http://landliv.as
Firma
Landliv a/s
Maribovej 9
4960 Holeby,
Danmark
21266566
21266566
http://landliv.as