Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/06-12   -   Pressemeddelelse

Nyt Institut om for tidlig fødsel henter udenlandsk ekspert viden til danske hopitaler

Når Danmark skal have nye superhospitaler vil det ikke være viden om hvordan man sikrer at for tidligt fødte børn undgår fysiske og psykiske følger, der kommer til at mangle. Eksperter fra hele Europa bidrager til dette, på en konference i efteråret.

Det nystiftede Institut for Præmaturitet der er startet op på basis af midler fra blandt andre Sundhedsstyrelsen og Landsforeningen Præmatures Vilkår, har gennem den seneste tid arbejdet hårdt på at finde og hente udenlandske eksperter på netop dette område til Danmark, for at skabe en oplysende konference om optimale vilkår på neonatalafdelingerne på danske hospitaler.

Initiativet er et resultat af foreningens meget aktive rolle i den europæiske paraplyorganisation EFCNI, der dels giver viden om andre landes indsatser på området, og dels skaber de nødvendige kontakter for at kunne tiltrække eksperter fra hele Europa.

En af de plejemodeller/strategier der vinder frem på neonatalafdelingerne verden over, er NIDCAP - Neonatal Individualized Developmental Care and Assessment Program. Det er den mest komplekse og helhedsorienterede indsats, som kræver en certificeret uddannelse. Den fokuserer på alle dele på neonatalafdelingen og fokuserer på inddragelsen af forældrene.

NIDCAP modellen er udviklet i USA af en psykolog og er efterhånden implementeret i store dele af USA og Europa, med rigtig gode resultater. Modellen er dog ikke helt nået til Danmark endnu, selvom dele af filosofien bag, bliver udøvet sporadisk på de danske neonatalafdelinger.

"Der er rigtig mange ting vi kan gøre på de danske hospitaler for at sikre en bedre start for de sårbare meget små børn og deres familier. Når vi sammenligner os med andre lande er vi ikke altid så langt fremme i udviklingen som vi burde være " udtaler Karina Rothoff, Direktør i Institut for Præmaturitet og Næstformand i Landsforeningen Præmatures Vilkår.

"Der har i mange år været en tendens til kun at fokusere på de synlige fysiske følger som nogle af børnene får, som hjerneskader, spastiske lammelser, blindhed mv. Men forskning og vores erfaring viser os, at det er langt mere komplekst end det, at blive født for tidligt. Det kan have store psykiske konsekvenser for barnet at blive født før naturen havde planlagt det, at være adskilt fra sin mor (og far) og blive udsat for en række smertefulde, men nødvendige indgreb i de første måneder af livet. Derfor skal der også være fokus på at forebygge dette, når de nye sygehuse skal huse det stigende antal af for tidligt fødte børn i Danmark"


NIDCAP konferencen afholdes d. 24. okt. 2012 i København og er repræsenteret ved en række af Europas absolutte førende eksperter indenfor området. Mere information findes på Landsforeningen Præmatures Vilkår's hjemmeside www.praematuresvilkar.dk


Landsforeningen Præmatures Vilkår - Organisation med følgende formål: "Hovedformålet med Præmatures Vilkår er at sikre at alle mennesker omkring et præmaturt barn, bliver støttet og oplyst tilstrækkeligt til at kunne varetage barnets tarv gennem forebyggelse og afhjælpning af eventuelle følger af præmaturiteten"


Relevant information

http://www.praematuresvilkar.dk/


Pressekontakt


Firma

Landsforeningen Præmatures Vilkår
Nybrovej 75
2820 Gentofte, Danmark

  30 49 59 24
  61 77 21 47

http://www.praematuresvilkar.dk

Modtag nyheder fra Landsforeningen Præmatures Vilkår på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.