Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/11-12   -   Pressemeddelelse

Dansk Patientforening iværksætter projekt til fordel for mødre og børn i både Nepal og Danmark

Det er ikke længere nok at skabe opmærksomhed omkring det stadigt stigende antal af børn der fødes for tidligt i Danmark og på verdensplan gennem salg af merchandise. Produktionen af produkterne skal også komme andre end danske børn til gode mener Landsforeningen Præmatures Vilkår, der ikke vil lægge navn til produkter der blot har til formål at indhente penge til præmature i Danmark.

Landsforeningen for præmatures vilkår er i gang med november kampagnen "Et Armbånd - Et Liv" hvor man kan støtte præmature børn ved at købe et armbånd til 65 kr. Udover at disse armbånd har til formål at støtte for tidligt fødte børn, skaber de også arbejdspladser for kvinder i Nepal.

"Når man har muligheden for at tilrettelægge sin produktion og støtte andre udsatte grupper, mener vi ikke at man kan være andet bekendt siger Direktør i Institut for Præmaturitet Karina Rothoff.

Hun udtaler ligeledes: "Vi har i One Soul, der er designere og idémagerne bag årets støttearmbånd, fundet en indsigt og passion for det rene og reelle der harmonere godt med det som vi mener præmature børn har krav på i deres hverdag"

Det der gør disse støttearmbånd unikke, er at de bliver lavet af en lille kerne fra Bodhi træet som er et lille figen træ, og som har sin oprindelse i Mahabohi Templet, hvor den første Buddha praktiserede. Derudover er det nepalesiske kvinder der laver disse armbånd, hvilket giver dem muligheden for at forsørge deres egen børn.

Kendte danskere bakker op

En lang række kendte danskere har taget armbåndets dybe mening til sig og både Nikolaj Coster-Waldau, Medina, Ida Corr og make up artist Simon Rihanna bærer symbolet.

Nikolaj Coster-Waldau og hans kone Nukaka Coster-Waldau er med til at støtte op omkring kampagnen, hvor de i samarbejde med One Soul har taget billeder og lavet video med disse støttearmbånd.

I Danmark bliver 4600 børn født for tidligt hvert år. Landsforeningen Præmatures Vilkår støtter disse børn, deres forældre og disse kvinder i Nepal som får mulighed for at arbejde og forsørge dem selv og deres børn. Det er derfor vigtigt at komme ud med budskabet, da kampagnen støtter flere parter.

For eksempel går overskuddet fra salget af armbåndene til at donere en specielt udviklet dagbog til de forældre som er indlagt på landets hospitaler, med deres for tidligt fødte børn. Dagbøgerne vil derefter blive uddelt i december måned, mens andre forbereder sig til julen.

Landsforeningen Præmatures Vilkår (www.mindste.dk) - Organisation med følgende formål: "Hovedformålet med Præmatures Vilkår er at sikre at alle mennesker omkring et præmaturt barn, bliver støttet og oplyst tilstrækkeligt til at kunne varetage barnets tarv gennem forebyggelse og afhjælpning af eventuelle følger af præmaturiteten"

Relevant information

http://www.praematuresvilkar.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Landsforeningen Præmatures Vilkår
Nybrovej 75
2820 Gentofte, Danmark

  30 49 59 24
  61 77 21 47

http://www.praematuresvilkar.dk

Modtag nyheder fra Landsforeningen Præmatures Vilkår på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.