Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/12-09   -   Pressemeddelelse

Moderne erhvervsbyggeri: ny lovgivning om højlagre efterlyses

Erhvervslivets behov for store, centrale distributionslagre i form af høj-lagre er stigende - men der mangler dansk lovgivning på området. Lige-som i udlandet skal vi have en regulering, som beskytter menneskeliv og miljø og samtidig sikrer de danske virksomheders konkurrenceevne med en effektiv etablering og drift af højlagre.

En stadig større del af erhvervslivet vælger i dag at centralisere lagerfunktionen til en eller få lokationer. Det skyldes den skærpede, internationale konkurrence på omkostningsparametre som lagerstyring og distribution. I takt med denne ændring af virksomhedernes produktions- og logistikkoncepter stiger behovet for større distributionslagre, ofte højlagre. Højlagre har som regel en høj grad af automatise-ring, hvilket indebærer, at selve lagerhallen er ubemandet.

Gråzone i dansk lovgivning

De nye højlagre ligger p.t. i en gråzone, da der i Danmark ikke findes nogen lov-givning på området. Brand- og beredskabsmyndighederne har ikke et endeligt og opdateret regelsæt at vurdere ud fra, og selve byggetilladelsen til byggeriet kan kun gives som dispensation på grund af byggeriets højde. Ifølge den nuværende bekendtgørelse må de store, automatiserede højlagre kun oprettes på de vilkår, som Beredskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde anser som nødvendige. De sidste tre år har Beredskabsstyrelsen stillet særlige krav og betingelser i 25-30 sager om året, og det har i nogle tilfælde betydet, at de involverede virksomheder har overvejet at flytte deres aktiviteter til udlandet i stedet.

Ulige konkurrence med udlandet

Det haster således med at få skabt en fornuftig lovgivning på området. Dansk In-dustri og brancheforeningen FRI, repræsenteret ved Torsten Langebæk, Langebæk Logistik, har i samarbejde med Ministeriet nedsat en arbejdsgruppe, der skal etablere en lovgivning, som matcher de udenlandske regulativer. Dét er vigtigt for at sikre det danske erhvervsliv ligeværdige betingelser og gode, konkurrencemæssige vilkår ved etablering af lagerfaciliteter. Arbejdsgruppen har til opgave at levere faglig viden, dele sine erfaringer på området samt levere input til alternative løsningsmodeller.

Revidering af sagsbehandlingen

Arbejdsgruppen skal undersøge de moderne byggeprocesser og sammenholde dem med den måde, myndighederne behandler byggesagerne på. På det grundlag skal arbejdsgruppen give en vurdering af den eksisterende proces for myndigheds-behandling. Derudover skal arbejdsgruppen opstille risikobetragtninger og under-søge, om det er muligt at differentiere i kravene til henholdsvis bemandede og ubemandede lagre. I analysearbejdet vil arbejdsgruppen inddrage såvel sikker-hedsmæssige som økonomiske hensyn. På den ene side er der hensynet til brand-sikring - og herunder den nødvendige beskyttelse af menneskeliv, miljø og sam-fundsmæssige værdier. På den anden side skal lagrene kunne etableres og drives på en omkostningseffektiv og hensigtsmæssig måde.

Arbejdsgruppens første møde bød på en rundvisning på tre forskellige højlagre: Agri-Norcolds frysehøjlager i Vejen, Carlsbergs højlager i Fredericia samt JYSKs højlager i Uldum, hvor DI's viceadm. dir. Ole Krog og Lars Larsen fra JYSK deltog. Arbejdsgruppen forventes at være færdig med sit arbejde ved udgangen af 2010, hvorefter gruppens resultater skal danne baggrund for en politisk beslutning.

Relevant information

http://www.langebaek.com


Pressekontakt


Firma

Langebæk Logistik A/S
Gydevang 24
3450 Allerød, Danmark

  44 34 07 06

http://www.langebaek.com

Modtag nyheder fra Langebæk Logistik A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.