Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/02-12   -   Pressemeddelelse

Læger uden Grænser behandler sårede efter protester i Afghanistan

Op mod 50 mennesker er blevet behandlet på Læger uden Grænsers hospital i Kunduz efter uroligheder omkring afbrænding af Koranen.

Efter voldsomme protester over afbrændinger af Koranen på Bagram-basen i Afghanistan, har Læger uden Grænsers kirurgiske hospital i Kunduz-provinsen taget imod flere end 50 patienter - alle med skader fra de voldsomme optøjer, der indtil nu har raset i en uge.

Demonstrationerne har siden udviklet sig voldeligt i Kunduz, da demonstranterne forsøgte at storme FN-bygningen i provinsen.

"Det hele skete meget hurtigt. I løbet af en time havde vi 30 patienter, der alle havde brug for øjeblikkelig behandling", siger Silvia Dallatomasina, Læger uden Grænsers medicinske koordinator i Kunduz.

Af de 50 patienter Læger uden Grænsers kirurgiske hospital har modtaget, blev 39 indlagt, de fleste på grund af skudsår.

Det kirurgiske hold udførte 14 operationer på mindre end et døgn og udførte blandt andet karkirurgi og behandling skudsår.

Læger uden Grænser har siden august 2011 haft et kirurgisk hospital i Kunduz, der yder akut, kirurgisk behandling, opfølgende behandling for sårede, og behandling af livstruende skader.

Hundredvis af mennesker er blevet behandlet på hospitalet, som er det eneste specialiserede kirurgiske hospital af sin art i det nordlige Afghanistan.

Læger uden Grænser arbejder også på Ahmed Shah Baba Hospital i Kabul og på Boost Hospital i Lashkar Gah, hovedstaden i Helmand-provinsen. Ligesom i Kunduz, yder Læger uden Grænser gratis lægehjælp begge steder, og arbejder på alle afdelinger på hospitalerne.

Læger uden Grænser planlægger at åbne et barselshospital i Khost-provinsen i begyndelsen af 2012.

Relevant information

http://www.msf.dk/


Pressekontakt


Firma

Læger uden Grænser (MSF)
Kristianiagade 8
2100 København Ø, Danmark

  39 77 56 00

http://www.msf.dk/

Modtag nyheder fra Læger uden Grænser (MSF) på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.