12/07-10
-
Pressemeddelelse
Lær At Score Konferencen har nu alle 6 talere annonceret
Lær at score konferencen, som bliver afholdt d. 30 juli 2010 i indre København, har nu fået annonceret alle 6 talere. Alle 6 talere bidrager hver med unikke evner og materiale.
Konceptet til konferencen er at single mænd kan få hjælp til selvhjælp, når det kommer til kvinder. Der er i dag 600.000 single mænd i alderen 18-60 år ifg. Dansk Statistik, hvilket gør hjælpen aktuel for rigtig mange mænd. Derfor har www.læratscore.dk valgt at afholde Danmarks første 'Lær At Score' konference.
"Vi er meget stolte af at kunne præsentere talere i denne kaliber. De er alle yderst unikke, og kommer til at give det ene guldkorn efter det andet.", siger Martin Carlsson, medarrangør af konferencen.
Følgende talere er blevet annonceret: Anders Tryka, dating coach som er kendt fra Singleliv (Kanal 4), Zulu Lovecamp (TV2 Zulu) samt Aftenshowet (DR). Endvidere er de yderst dygtige dating coaches Adam Braff, Magus og Nino Valentino som alle har mange års erfaring med undervisning indenfor dating bekræftet til arrangementet. Samtidig er tøjekspert og personal shopper fra Magasin, Zennie Bonde, samt professionel sanger og talecoach Peter Bom bekræftet til arrangementet.
"Netop disse talere gør at alle deltagere kan gå fra arrangementet med en fantastisk følelse. De ting som folk kommer til at lære i løbet af aftenen, vil forandre deres datingliv for altid." fortæller medarrangør Lars Holdgaard.
Konferencen forløber fredag d. 30 juli i København centrum, i Verdens kulturcenter. Arrangementet løber over 5½ timer inkl. pauser. Læs mere inde på hjemmesiden www.læratscore.dk og bestil din billet.
Relevant information
http://www.læratscore.dk