Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/04-13   -   Pressemeddelelse

Forårsdage på Løndal Herregård

Hvordan dækker Ebbe Sand bord? Det finder du ud af den 4-5. maj på Herregården Løndal ved Silkeborg. Der kan du også se hvordan operasanger Susanne Elmark og partileder Anders Samuelsen dækker et liberalt og musikalsk bord, hvordan rock bandet Queen Machine synes deres bord skal dækkes.

Det bliver ikke kedeligt og du kan stemme på hvem du synes, har dækket det flotteste bord.

Bordene dækkes i de flotte saloner på Løndal Herreåaard med Vibeke Riemer og Lars Kolind som værter. Det sker i weekenden den 4.-5. maj, hvor der er "Forårsdage på Løndal". Du kan nyde Løndals flotte hovedbygning, imponerende stuer, og den veltrimmede park. Laden og hestestalden vil være fyldt med unikt kunsthåndværk, delikatesser og meget mere.

"Det startede lidt som en sjov idé, men i løbet af kort tid fandt vi ud, at den fængede, og så var det bare at gå i gang", fortæller Vibeke Riemer. Hun og teamet bag "Forårsdage" fandt derefter frem til den kreds af mennesker, der skal dække hver sit bord i herregårdens flotte hovedbygning og håbe på, at publikum vælger netop deres bord som det flotteste.

Vi har formået den unge pianist Anders Halkier til at være på Løndal hele weekenden og spille på flyglet i Havesalen, ligesom "Snuptaws" spiller glad musik udenfor. Blomsterkunstner Bjarne Aarhus viser smukke installationer og hjælper med at binde det hele sammen", fortsætter Vibeke Riemer.

Udenfor de flotte stuer sker det også ting og sager, for i parken kan man nyde sin egen medbragte madkurv eller besøge cafételtet. I haven kan man også se flotte krukker og spændende ting til haven, og lørdag kommer Bryrup Spring Gymnasterne forbi og laver en flot og hæsblæsende springopvisning i fuld fart over plænen.

Vi glæder os til at se mange glade mennesker til forårsdage på Løndal", slutter Vibeke Riemer.

FAKTABOKS:
Bordene i herregårdens hovedbygning, der deltager i konkurrencen, dækkes af
Partiformand Anders Samuelsen og Operasanger Susanne Elmark
Pressalit-direktør Dan Boyter
Tidligere landsholdsspiller Ebbe Sand og Trine Sand
TV-vært Frode Munksgaard
Cirkusdirektør Irene Thierry
Borgmester Peter Sørensen
Tribute Bandet 'Queen Mashine'

Arrangementet afholdes lørdag og søndag den 4. - 5. maj 2013 kl. 10 -17.

Yderligere oplysninger fås hos Vibeke Riemer 2021 8696 eller bestyrer Birgit Skytte 7575 4104.

Relevant information

http://www.loendal.dk


Pressekontakt


Firma

Løndal Østerskov A/S
Løndal Allé 1
8740 Brædstrup, Danmark

  75754104

http://www.loendal.dk

Modtag nyheder fra Løndal Østerskov A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire