Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/11-11   -   Pressemeddelelse

LD vælger Nykredit til 50 mia. kr. depotbankforretning

Efter omfattende EU udbud tildeler LD depotbankforretningen og administrationen af LD's professionelle investeringsforening til Nykredit

Lønmodtagernes Dyrtidsfond har efter et omfattende EU-udbud af sin depotbankforretning og foreningsadministration valgt at overdrage Nykredit Portefølje Administration opgaven som daglig administrator af den 50 mia. kr. store investeringsforeningsløsning, der rummer LDs formue, mens Nykredit Bank i samarbejde med The Bank of New York Mellon har vundet opgaven som depotbank.

LD har tilrettelagt og gennemført en udbudsproces i EU med høje krav, der ligger ud over standardydelserne. Der var hård konkurrence, som gav os meget konkurrencedygtige tilbud. Vi er glade for at overdrage opgaven til Nykredit Portefølje Administration, som i processen meget overbevisende dokumenterede deres avan cerede løsninger for institutionelle investorer som LD, siger finansdirektør Lars Wallberg, Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

"Man kan sige, at vi satte overliggeren højt ved at stille krav om en række tillægsydelser, der ligger ud over de lovpligtige krav. Jeg tror, at vi får markedets bedste online værktøjer til vores investeringsteam. Løsningen rummer bl.a. den fordel, at vi helt kan udfase vores fondssystem og dermed slippe af med nogle af de faste driftsomkostninger", tilføjer han.

"Vi er stolte over at blive udvalgt i en så bred proces på EU-plan. Som en dansk baseret udbyder viser vi, at vi kan vinde i direkte konkurrence med de bedste i Europa. Det er den mest grundige, gennemarbejdede og professionelt udførte udbudsproces, vi hidtil har været igennem", siger direktør Jim Isager Larsen, Nykredit Portefølje Administration, som sidder på godt en tredjedel af det danske marked.

Nykredit Bank skal fungere som depotselskab med de lovgivningsmæssige krav til kontrolfunktioner på investeringsforeningens vegne. Banken har som en del af løsningen i forhold til LD valgt at outsource selve depotbankfunktionen til Bank of New York Mellon, hvis globale organisation, teknologi og processer direkte kan understøtte den daglige drift i LD på en meget kundevendt måde.

LD lagde i januar i år hele sin portefølje af børsnoterede aktiver over i en ny struktur under Den Professionelle Forening LD, og samtidig overtog otte danske og udenlandske finanshuse porteføljerådgivningen på forskellige investeringsområder. Nykredit Porteføljeadministration får et tæt samarbejde med porteføljerådgiverne om bl.a. investeringsrammer og rapportering.

Relevant information

http://www.ld.dk/


Pressekontakt


Firma

Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Dirch Passers Allé 27, 2
2000 Frederiksberg C, Danmark

  33 36 89 00

http://www.ld.dk/

Modtag nyheder fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.