Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/11-12   -   Pressemeddelelse

Koncernchef i Grundfos kåret som Årets Leder 2012

Koncernchef i Grundfos kåret som Årets Leder 2012
Koncernchef Carsten Bjerg fra pumpeproducenten Grundfos blev i dag kåret
som Årets Leder 2012 af Lederne. Det skete på konferencen Ledelsens Dag i
København. Carsten Bjerg er den 11. modtager af Danmarks fornemste
lederpris.

53-årige Carsten Bjerg er ingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet og har
været ansat i Grundfos siden 1997. I 2000 trådte han ind i Grundfos'
koncerndirektion, og siden 2007 har han haft titel af CEO og koncernchef i
Bjerringbro-virksomheden, der med en årlig produktion på flere end 16
millioner pumpeenheder rangerer som en af verdens førende
pumpeproducenter.

Årets Leder 2012 er valgt ved en demokratisk afstemning på Ledernes
hjemmeside blandt fem kandidater. Til grund for nomineringen af Carsten
Bjerg ligger blandt andet hans store indsats for udvikling af talenter, som har
ført til, at koncernen har et globalt talentudviklingsprogram, der er dybt
integreret i forretningens behov og skal være med til at sikre den fremtidige
vækst. Grundfos har siden 2001 haft sit eget akademi for
kompetenceudvikling af virksomhedens ledere og medarbejdere.
I sin tale til Carsten Bjerg understregede formanden for Lederne Svend
Askær, at Grundfos trods lavkonjunktur har opnået stigende omsætning og
øget sin markedsandel.

- Grundfos har samtidig øget sine investreringer i forskning og udvikling.
Det vidner om en innovativ ledelse, der har konstant fokus på at forbedre sin
markedsposition, sagde Svend Askær.

Carsten Bjerg fastslog i sin takketale, at god ledelse grundlæggende handler
om "at levere resultater og samtidig bygge fremtiden".

- I Grundfos er den allerstørste ledelsesopgave at sikre, at alle 19.000
medarbejdere globalt arbejder i den samme retning. Jeg plejer at sige, at du
er kun leder, hvis der nogen, der følger dig. Og du bestemmer ikke selv, om
du er en god leder - det bestemmer dine medarbejdere, sagde Carsten Bjerg
til de cirka 500 forsamlede ledere i Tivoli Congress Center i København.

Tidligere er prisen som Årets Leder gået til blandt andre Irma-direktør
Alfred Josefsen (2003), direktør Jørgen Vig Knudstorp fra Lego (2006) og
skoleleder på Rådmandsgades Skole Lise Egholm (2011).

Relevant information

http://www.lederne.dk


Pressekontakt


Firma

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S, Danmark

  3283 3456

http://www.lederne.dk

Modtag nyheder fra Lederne på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater