Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/01-13   -   Pressemeddelelse

Dansk ældrevenligt software lanceres nu på tysk og engelsk

Synes du det er indviklet at sende en e-mail eller finde en hjemmeside på internettet? Misser du muligheden for at se familiens billeder, fordi de er lagt online? Har du med andre ord vanskeligt ved at forholde dig til computerens mange muligheder og umuligheder?

Alle har ret til en brugervenlig computer
Danske LetNet ApS lancerer nu deres opdaterede brugervenlige computerhjælp ved navn LetNet på tysk og engelsk. Programmet gør det enkelt for alle uanset alder at bruge en computer. At alle skal have mulighed for at bruge en computer og gå på internettet, var netop idéen bag programmet, der er udviklet af Jens A. Leonhard og Martin Schønwandt i 2007.

Stigende digitalisering en udfordring for mange
De så at den stigende digitalisering, også i offentlige systemer, betød at flere og flere danskere blev nødt til at bruge computeren og internettet - også de danskere, der synes at computerens muligheder og systemer virker uoverskuelige. Derfor har mange ældre også vanskeligt ved at bruge programmer, e-mails og internettet. "Vi samarbejder med flere undervisningssteder, der underviser især ældre borgere i brugen af computer." Fortæller Martin Schønwandt, og fortsætter: "Tidligere mødte underviserne deltagere der selv havde interesse for at lære basale programmer at kende. De seneste år ser de dog flere og flere, der føler sig tvunget til at blive venner med computeren, selvom de egentlig har levet en god portion af deres liv uden det behov". Den øgede digitalisering står bag den tendens, for hvis disse mennesker ikke lærer de mest basale funktioner, computeren har at byde på, risikerer de at blive afskåret fra den efterhånden store del af samfundet, der foregår online.

Enkel brugerflade løser problemet
Martin Schønwandt og Jens A. Leonhard tog dengang udfordringen op og har med LetNet skabt et stykke software, der gør det let og overskueligt at bruge de mest almindelige funktioner på computeren. Programmet lægger sig simpelt hen som en ny brugerflade hen over computerens skrivebord. Enkle, store og letforståelige knapper åbner de forskellige funktioner, så brugeren let kan læse og sende e-mails, se og søge hjemmesider på internettet, se billeder og videoer, lytte til musik, skrive breve, sange eller andre dokumenter, samt læse PDF dokumenter.

Danskerne har hurtigt taget programmet til sig
"Det vi hører fra brugerne og undervisningsstederne er, at det har gjort en virkelig stor forskel for brugernes indlæring og tilgang til computeren, at LetNet er så simpelt og overskueligt at bruge. Selv de mest inkarnerede computermodstandere lærer hurtigt at komme på nettet", siger Martin Schønwandt. Som en ekstra bonus har virksomheden observeret at mennesker med diverse handicap, såsom ordblinde og folk med milde hjerneskader, også har stor glæde at det enkle system. LetNet åbner nu døren og byder tysk- og engelsksprogede velkommen.

I tysk- og engelsktalende lande ser vi den samme tendens som i Danmark. Den øgede digitalisering tvinger borgere til tastaturet, som indtil for få år siden levede i fred og fordragelighed uden behov for at sende en mail eller tjekke vejrudsigten på nettet. LetNet ApS glæder sig over at kunne hjælpe endnu flere til gode computeroplevelser med LetNets brugervenlige features.

Prøv den fulde version af LetNet gratis og uforpligtende i 30 dage.
LetNet downloades og installeres direkte fra deres hjemmeside på egen computer og kan efterfølgende købes for et engangsbeløb på 599,- eller let fjernes.

Relevant information

http://www.letnet.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

LetNet ApS
Møllevænget 30 A
6200 Aabenraa, Danmark

  +45 40 14 04 66
  +45 40 14 04 66

http://www.letnet.com

Modtag nyheder fra LetNet ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.