Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/11-10   -   Pressemeddelelse

Hent hjælp når din partner rammes af stress eller angst

Med sin nye bog "Tag dig nu sammen, skat" giver stresscoach, Lisbeth Fruensgaard en række enkle og praktiske anvisninger til, hvordan man kommer godt igennem den krise, der opstår, når ens partner rammes af alvorlig stress eller angst.

Der findes mange bøger om, hvad man stiller op, når man rammes af stress eller angst. Det er derimod svært at finde information om, hvad man selv kan gøre som partner til en stress- eller angstramt. Dette giver Lisbeth Fruensgaard nu anvisningerne til i bogen "Tag dig nu sammen, skat - bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst"

Når vi rammes af alvorlig stress eller angst påvirker det ikke kun os selv, siger stresscoach og forfatter, Lisbeth Fruensgaard. Det påvirker i høj grad også vores partner og vores børn, der pludselig skal forholde sig til en hverdag, der er ofte vil være markant anderledes, end den plejer at være.

I starten vil man som regel være forstående, omsorgsfuld og rummelig, men når partneren på tredje måned stadig ligger på sofaen ude af stand til at deltage i hverken aktiviteter på hjemmefronten eller på arbejdspladsen, kan det være rigtig svært at bevare roen og forståelsen. Frustrationerne lurer under overfladen og ordene "Tag dig nu sammen, skat" ligger lige på tungen. Men netop disse ord gør man klogt i at holde for sig selv, hvis man vil støtte sin partner bedst muligt i processen med at komme ovenpå igen, siger Lisbeth Fruensgaard.

Kærlighed og forståelse
Det kan være svært at forstå, hvad der foregår inde i en stress- eller angstramt partners hoved. Men du behøver ikke at forstå det for at være forstående, siger Lisbeth Fruensgaard. Koncentrer dig i stedet om, hvordan du kan vise forståelse ved at lytte, når din partner har brug for at snakke, og hold fokus på at skabe en god og kærlig stemning. Din partner vil have mere brug for din kærlighed nu end nogensinde før.

Forfatteren opfordrer også til, at man sørger for at passe på sig selv og får luft for sine egne følelser, og at man får talt med sine børn på en god og kærlig måde om det, der sker, mens krisen står på. Bogen leverer teknikker til det hele.

Vejen igennem krisen kan være hård og til tider urimeligt krævende. Men der er en vej, siger Lisbeth Fruensgaard og anviser med sin bog mange inspirerende metoder til at gå vejen og komme - ikke blot helskindet, men også styrket - igennem den svære tid som par og som familie.

Bogen er både velskrevet og inspirerende og udfylder et stort hul i litteraturen omkring stress og angst. Samtidig er bogen skrevet i sprog, hvor alle kan være med. Boget blev udgivet på forlaget Go' Bog den 15. november og er på 136 sider. Vejl. Pris kr. 148,-. ISBN: 978-87-91913-24-2. Fås i alle danske boghandlere.

Anmeldereksemplar kan rekvireres ved henvendelse til Lisbeth Fruensgaard

Billedtekst: Lisbeth Fruensgaards bog, der giver anvisninger til, hvad man stiller op når ens partner rammes af alvorlig stress eller angst.

Relevant information

http://www.lfcoaching.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

LF Coaching
Junker Stranges Vej 44
7100 Vejle, Danmark

  20652966
  20652966

http://www.lfcoaching.dk

Modtag nyheder fra LF Coaching på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater