Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/05-10   -   Pressemeddelelse

Forårets hjemmebiograf fra LG

LG's udvalg af fjernsynsmodeller dette forår inkluderer modeller med plasma- og LED-teknologi, med fuld 3D funktionalitet og et elegant design som standard. Det samme design gør sig gældende ved systemets højtalere, så den helt rigtige biografstemning kan indfanges i din egen stue. Visse modeller kan trådløst sættes til en media box, så man undgår en skov af kabler.

Luksus 3D-TV med ekstra features - LX950N (fuld LED)
3D er ikke bare det nyeste inden for biografverdenen - nu kan morgendagens TV-oplevelse også nydes i dagligstuen. LX950N kombineret med en 3D kilde og et par briller giver dig underholdning i verdensklasse med levende farver, perfekt sort og skarphed i selv de mest krævende scener. LX950N har et supertyndt design med en minimal kant og en trådløst AV-forbindelse, så man undgår kabelrod.

Med den trådløse forbindelse, USB-indgang og indbygget Media Player, der understøtter de fleste formater, er mulighederne uendelige. Se YouTube-klip, billeder på Picasa fra din ferie eller benyt din computer eller en ekstern harddisk til at fremvise dine egne kreationer. LX950N får i størrelserne 47 og 55 tommer.

Elegant altmuligmand i minimalt design (med fuld LED)
Alt omkring LE850N udstråler elegance. Fra det supertynde design til den minimale ramme omkring LED-skærmen gør det til dagligstuens centrum. TV'et er pakket med smarte og intelligente features, og kombineret med en LE850N mediabox, der videregiver informationer ved hjælp af et trådløst AV link, slipper du for kabler.

Skærmen i LE850N er THX-godkendt og giver levende farver, perfekt sort og skarp gengivelse selv i scener med hurtige bevægelser. Hvis udvalget på TV ikke er interessant nok, kan du tilslutte modellen til internettet og se hvad YouTube eller Picasa kan tilbyde. Eller du kan ringe til dine venner og se dem "live" via et videoopkald på Skype. Modellen kan fås i størrelserne 42,47 eller 55 tommer.

Plasma til alle typer - PK750N, PK760N og PK950N (Plasma)
En plasmaskærm har aldrig været så tynd! Men selvom modellen er supertynd er den stadig spækket med interessante features som trådløst AV-link (dog ikke på PK750N) og indbygget Media Player. Ligesom de andre modeller i Infinia-serien har disse plasmamodeller et supertyndt, moderigtigt design, der gør dem til enhver stues centrum. En glasflade beskytter billedets overflade og får samtidig billedet til at fremstå endnu større.

Alle modeller er THX-godkendte og har 600Hz-teknologi for bedst mulige billedkvalitet - PK950N har ligeledes en TruBlack skærm, der giver en virkelig imponerende sort.

Trådløs audio signeret af LG og Mark Levinson - HB965TZ
Den perfekte tilføjelse til dit nye TV er et hjemmebiografsystem med et matchende niveau af design og kvalitet. LGs flagskibsmodel HB965TZ er et hjemmebiografsystem med alt, hvad du skal bruge for at kunne nyde den fulde biografoplevelse i din egen stue. Designet er minimalistisk og højtalerne, der enten kan fastsættes på væggen eller kan placeres i de inkluderede holdere, er kun 29 millimeter tynde. Trådløs kommunikation via Wifi og DLNA gør det muligt at minimere antallet af kabler.

For at skabe den perfekte lydoplevelse har LG fået hjælp af den anerkendte audio-guru Mark Levinson. Modellens afspilningsmuligheder for film er uendelige. Den integrerede Blu-ray-afspiller understøtter både Blu-ray og DVD. HB965TZ tilbyder også afspilning af filer som DivX HD, MKV, MP3 og kan ligeledes bruges til en lang række bredbåndstjenester som Broadband Services Tuner.

Priser og tilgængelighed
LX950N bliver tilgængelig i midt-maj til en vejledende pris af:
47 tommer: 21 999 DKK inkl. moms
55 tommer: 28 499 DKK inkl. moms

LE850N er i butikkerne nu til en vejledende pris af:
42 tommer: 14 999 DKK inkl. moms
47 tommer: 17 499 DKK inkl. moms
55 tommer: 23 999 DKK inkl. moms

PK950N er i butikkerne nu til en vejledende pris af:
50 tommer: 11 699 inkl. moms
60 tommer: 18 499 inkl. moms

PK760N er i butikkerne nu til en vejledende pris af:
50 tommer: 9 499 inkl. moms
60 tommer: 15 999 inkl. moms

PK750N er i butikkerne nu til en vejledende pris af:
50 tommer: 8 049 inkl. moms

HB965TZ er i butikkerne nu til en vejledende pris af:
DKK: 6 499 inkl. moms

For alle modellerne gælder en toårig garanti inklusiv en direkte servicelinje, og en 100 procent garanti på alle fuld HD-modeller.

Relevant information

http://www.lg.com/dk


Pressekontakt


Firma

LG Electronics
Strandvejen 70, 1 sal
2900 Hellerup, Danmark

  70 25 06 80

http://www.lg.com/dk

Modtag nyheder fra LG Electronics på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire