Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/06-10   -   Pressemeddelelse

Tre solide lagringsmuligheder i et praktisk format - både til hjemmet og arbejdspladsen

Network Attached Storage er den absolut letteste måde at lave backup af dine filer og samtidig gøre dem tilgængelig for en større gruppe mennesker samtidig - om det så drejer sig om feriebilleder, musik, film eller dokumenter på arbejdspladsen. LG lancerer nu en række NAS enheder, der er spækkede med features, uden at det går ud over brugervenligheden.

N1T1
N1T1 er den perfekte løsning for private brugere, der ønsker at gemme, dele og tage backup af filer. Enheden er kompakt med et supertyndt og moderigtigt design, der gør den let at placere i hjemmet. N1T1 har et slot til harddisks og en DVD-afspiller og -brænder og kan derved både bruges til netværkslagring og som ekstern DVD-afspiller og -brænder.

Derudover benytter N1T1 DLNA-teknologi, hvilket vil sige, at det er muligt at afspille filer såsom film eller musik, der er gemt på enheden, direkte på et DLNA-TV eller andre enheder i netværket, der understøtter DLNA. N1T1 kan tage backup-kopier af vigtige filer på flere computere i netværket, og hvis lagringskapaciteten på enheden er begrænset, bliver filerne brændt ned på en DVD.

N2B1
LG N2B1 er verdens første NAS-enhed med et integreret optisk drev, der både kan aflæse og brænde i Blu-Ray. N2B1 har plads til to fysiske harddisks, kan tilsluttes via hot-plug og giver en lagerplads på op til fire terabytes afhængig af konfigurationerne. Netværksopkobling, USB 2.0 og en fire-i-en kortaflæser gør det let og enkelt at lagre eller hente information fra enheden, der kan installeres i netværket ved et tryk på en enkelt knap.

Med DLNA-teknologi og muligheden for at kommunikere med iTunes er N2B1 en underholdningscentral, hvor musik, film og billeder let kan streames til computer, TV, smartphone eller andre enheder, der er kompatible med DLNA.

N2B1 har modtaget en række priser - heriblandt prisen for bedste lagrings- og backupløsning for organisationen TIPA, der til dagligt arbejder med fotolagring på internettet.

N4B2
Med plads til fire harddisks og en lagringskapacitet på op til otte terabytes er N4B2 den ideelle løsning for den mindre virksomhed, der har brug for en kompetent og simpel lagrings- og backupløsning. Hver harddisk kan konfigureres med forskellige RAID-indstillinger, så det både er muligt at udnytte den maximale lagringsplads og lave "mirroring" af data på harddisken for på den måde at opnå større sikkerhed.

Andre features inkluderer en kvote for plads per bruger. Det er også muligt at tilslutte sig modellerne via dynamisk DNS, hvor hver enhed gratis har et sub-domæne (http://xxxx.lgnas.com). Dette domæne kan bruges til sikkert og simpelt at overføre eller lagre filer på enheden udenfor virksomhedens interne netværk. Denne feature gør det muligt for brugerne at linke direkte til filer placeret på NAS-enheden (op til to GB per fil), der kan sendes via e-mail. Modtageren behøver kun at klikke på et enkelt link for at downloade filen.

Priser og tilgængelighed
N1T1 er tilgængelig i slutningen af juni til 1599 DKK
N2B1 er tilgængelig nu til 2999 DKK
N4B2 er tilgængelig nu til 7999 DKK

Tekniske specifikationer
LG N1T1
· HDD Bays - Drive Bays: 1
· Drive Capacity - op til 2TB
· ODD - Slot-in DVD-Rewriter
· Ethernet - 10/100/1000
· USB 2.0 - 1 (Rear)
· OS - Windows 2000, Mac OSX 10.x, Linux
LG N2B1
· HDD Bays - Drive Bays: 2
· Drive Capacity - up to 4TB
· ODD - Blu-ray Rewriter
· RAID - RAID 0, 1, JBOD, RAID1+JBOD, Individual
· Ports - Memory Card Læser: 4-in-1 (SD, MMC, MS, xD)
· Ethernet - 10/100/1000
· USB 2.0 - 3 (Top 1, Rear 2)
· e-SATA - 1 (Rear)
· User Interface - LCD: 16*2 characters
· OS - Windows 2000, Mac OSX 10.x, Linux
LG N4B2
· HDD Bays - Drive Bays: 4
· Drive Capacity - 500GB up to 8TB
· ODD - Blu-ray Rewriter
· RAID - RAID 0, 1, 5, 1+0, JBOD, Individual
· Ports - Memory Card Reader: 4-in-1 (SD, MMC, MS, xD)
· Ethernet - 10/100/1000
· USB 2.0 - 3 (Front 1, Rear 2)
· e-SATA - 1 (Rear)
· User Interface - LCD: 16*2 characters
· OS - Windows 2000, Mac OSX 10.x, Linux


Relevant information

http://www.lg.com/dk


Pressekontakt


Firma

LG Electronics
Strandvejen 70, 1 sal
2900 Hellerup, Danmark

  70 25 06 80

http://www.lg.com/dk

Modtag nyheder fra LG Electronics på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire