Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/02-11   -   Pressemeddelelse

Lena Hjorth bliver ny salgsdirektør for Home Entertainment i LG Electronics i Norden

LG Electronics har udnævnt Lena Hjorth som ny nordisk salgsdirektør for forretningsområdet Home Entertainment. Lena kommer fra en stilling som markedsdirektør i LG, en stilling hun har haft i mere end to år. Før Lena kom til LG beskæftigede hun sig mange år med markedsføring og salg for kendte varemærker som Estrella og Marabou. I sin nye stilling som salgsdirektør for Home Entertainment får Lena ansvaret for salg af LG's TV- og AV-produkter i Norden.

- I mine to år som markedsdirektør har jeg været med på en utrolig spændende rejse for LG på det nordiske marked. Nu glæder jeg mig til nye udfordringer i min stilling som salgsdirektør, siger Lena Hjorth. Vi har et fantastisk stærkt produktsortiment i 2011, der har et stort potentiale for at give forbrugerne mulighed for at opleve hjemmeunderholdning på en helt ny måde. Det bliver utrolig spændende at lancere det nye sortiment på det nordiske marked og se reaktionerne hos kunder og forbrugere.

Inden for forretningsområdet Home Entertainment sælger og markedsfører LG Electronics fladskærms-tv, lyd- og videosystemer samt projektorer. Siden etableringen i Norden i 1999 har LG Electronics konstant øget sit salg inden for forbrugerelektronikområdet og er i dag en af markedets førende inden for fladskærms-tv og hjemmebiosystemer. Visionen for det lokale marked er, at LG skal være det foretrukne valg for de forbrugere, som ønsker en større oplevelse inden for hjemmeunderholdning.

På Consumer Electronics Show i Las Vegas i januar fremviste LG sine produkter for 2011. De største fokusområder for LG's Home Entertainment-produkter i 2011 er:

· Smart TV - LG udvider sit sortiment inden for Smart TV og webtjenester med en helt ny brugergrænseflade i den nye Smart TV-portal. Med ét enkelt tryk på fjernbetjeningen får man adgang til tjenester som afspilning af film, musik on demand og mulighed for at se Play-kanaler, YouTube-klip, læse nyheder, og opdatere sin Facebook-status eller websurfe direkte via tv'et.

· Cinema 3D - LG lancerer en helt ny 3D-teknologi, som benytter polariserede 3D-briller i stedet for aktive 3D-briller. Fordelene ved LG's teknologi er, at de polariserede 3D-briller bliver billigere og lettere. Desuden bliver 3D-oplevelsen bedre takket være mindre flimmer og et blødere billede med reduceret cross talk, hvilket gør det mindre anstrengende for øjnene.

· NANO FULL LED - Billedkvaliteten er fortsat det vigtigste for forbrugerne, når de køber et nyt tv. Med LG's nye NANO-teknologi forbedres billedkvaliteten blandt andet takket værre et større antal LED-lamper (2. 300 stk. sammenlignet med 300 stk. i tv-apparater med kant-LED-teknologi og op til 1.200 stk. i LG's Full LED Slim-teknologi) samt Micro pixel control-teknologi, som giver mulighed for individuelt at styre flere områder på billedskærmen (op til 280 områder i forhold til 240 tidligere). Samtidig betyder denne teknologi, at LED tv'et med baggrundsbelysning bliver tyndere end nogensinde før.

Relevant information

http://www.lg.com/dk


Pressekontakt


Firma

LG Electronics
Strandvejen 70, 1 sal
2900 Hellerup, Danmark

  70 25 06 80

http://www.lg.com/dk

Modtag nyheder fra LG Electronics på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire