Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/10-14   -   Pressemeddelelse

Den årlige internationale LibreOffice konference afholdes i Aarhus i 2015



Den årlige internationale LibreOffice konference afholdes i Aarhus i 2015. Aarhus Kommune bliver vært for konferencen, der planlægges i samarbejde med lokale græsrodsforeninger og fællesskabet omkring LibreOffice i Danmark.

LibreOffice er en open source programpakke med de mest almindelige og anvendte kontorprogrammer. LibreOffice er fri software, som man gratis kan downloade, anvende og distribuere. Hvert år afholdes en konference, hvor udviklere, programmører og supportere samles for at diskutere muligheder og forbedringer til den gratis software-pakke.

I september 2015 skal det nye superbibliotek Dokk1 danne ramme om konferencen.

"Aarhus Kommunes Biblioteker ser det som en naturlig forlængelse af den IT-strategi, hvor kommunen i større og større omfang, søger open source software i anvendelse på lige fod med købesoftware. At være vært for en konference af denne type, understreger desuden vores engagement inden for "open governance", hvilket blandt andet har udmøntet sig i konceptet Smart Aarhus," siger Bo Fristed, der er leder af ITK (Innovation, Teknologi, Kreativitet), som er en del af Aarhus Kommunes Biblioteker.

Byens hackerspace Open Space Aarhus (OSAA) vil lægge lokaler til det kodesprint, der altid indgår som en del af konferencen. Blandt de foreninger, der bakker op om konferencen, finder vi endvidere Free Software Foundation Europe og Ubuntu Aarhus, der begge har brugt Open Space Aarhus som mødested.

Den internationale LibreOffice konference bliver afholdt i perioden 23. til 25. september. LibreOfiice har sit eget danske fællesskab, og her vækker placeringen af konferencen begejstring.

"Først og fremmest er vi meget glade og taknemmelige over at Aarhus Kommune bakker op om konference. At konferencen i 2015 kommer til Aarhus har stor betydning for det danske fællesskab, og vi ser det bestemt som en anerkendelse af vores hidtidige indsats, og vi håber, at konferencen kan tiltrække nye friske hænder. Specielt håber vi på, at danske udviklere, blandt andet studerende, får lyst til at blive en del af et internationalt udviklermiljø," siger Leif Lodahl, som er talsmand for LibreOffice i Danmark.

LibreOffice i Danmark påpeger, at placeringen af konferencen skal ses som en anerkendelse af, at danske brugere - både private, virksomheder og offentlige myndigheder - i større og større udstrækning, tager LibreOffice i anvendelse.

Pressekontakt

Leif Lodahl
  +45 6131 3294

Firma

LibreOffice
Tommelisevej 8
2730 Herlev, Danmark

  +45 61 31 32 94
  +45 61 31 32 94

http://da.libreoffice.org

Modtag nyheder fra LibreOffice på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater