16/03-11
-
Pressemeddelelse
Pixi-alfabetet
Den måler 10 x 10 cm og vejer 25 gram. Siden den første Pixi-bog udkom i 1959, er der udkommet 885 pixibøger, og der er solgt over 50 mio. eksemplarer i Danmark. Den 12. maj udkommer der 28 Pixi- bøger med 28 historier, fra A-Å.
Pixi-alfabetet er tænkt som et redskab til indlæring af alfabetet, men har mange forskellige funktioner. Hver historie sætter fokus på et bestemt bogstav i alfabetet, som er fremhævet i teksten med rødt. Læs bl.a. om Dværgdragen fra Damaskus, der kun spiser dadler og Signe Stork, der har syv, små storkeunger. Gennem historier og leg vil barnets fokus og fantasi rettes mod bogstaverne. Man kan fx danne ord af bøgernes forsider, læse bøgerne i en bestemt rækkefølge, vælge M som mor eller blot vælge den, man synes ser sjovest ud.
Med bøgerne følger en plastlomme, man kan sætte bøgerne i og hænge op på væggen som en alfabet-plakat. På den måde lærer barnet bogstavernes rækkefølge i alfabetet at kende, og det er nemt at holde styr på bøgerne.
Jan Mogensen, f. 1945, har skrevet og illustreret Jan Mogensen, adskillige bøger for forlaget Carlsen, bl.a. En prut i junglen, Den forældreløse strudseunge og Victor Banan. Han har modtaget flere priser, heriblandt Kulturministeriets Illustratorpris i 1987.
INTERVIEW: Forfatteren stiller gerne op til interview - kontakt pressekoordinator Lotte Kjeldskouv på tlf.: 36 15 67 86 eller e-mail: lotte.kjeldskouv@lindhardtogringhof.dk
Fakta om bogen
Titel: Pixi-alfabetet
Forfatter: Jan Mogensen
Illustrator: Jan Mogensen
ISBN: 9788711427118
Omfang: 28 pixi-bøger á 10 sider
Pris: 249,95 kr.
Udkommer torsdag den 12. maj 2011, sendes til anmeldelse i uge 17
MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail:
presse@lindhardtogringhof.dk
Relevant information
http://www.lindhardtogringhof.dk/