Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/03-11   -   Pressemeddelelse

Venter i mørket - En Irene Huss-krimi

Helene Tursten
VENTER I MØRKET
En Irene Huss-krimi

I Gøteborg er en seriemorder løs. I ly af mørket iagttager han de intetanende kvinder. Han beskytter dem, men hvis de synder, straffer han dem med døden.

Venter i mørket er den niende bog i serien om kriminalinspektør Irene Huss, kendt fra tv-serien af samme navn.

Seriemorderen dumper ligene af sine ofre på kirkegårde, kvalt og indsvøbt i plastik, og han efterlader sig ingen spor. Forinden har hvert offer modtaget en blomst og et bibelcitat samt et billede af dem selv.

Kriminalinspektør Irene Huss og hendes kolleger fra Gøteborg Politi har hverken spor eller motiv at gå efter, og jagten på morderen begynder at blive desperat. Men så oplever Irene, at der indtræffer en række mærkelige hændelser. Der bliver flyttet rundt på familiens havemøbler, blomster bliver ødelagt, og nogen holder øje med dem uden for deres vinduer. Er det drengestrenger, eller er der nogen, der vil familien Huss ondt?

Helene Tursten (f. 1954) er uddannet tandlæge, fik gigt og begyndte at skrive bøger i stedet for. Hun debuterede som krimiforfatter i 1998. Tursten er en af de mest læste krimiforfattere i Sverige, og hendes bøger er oversat til adskillige sprog. Irene Huss-krimierne er filmatiseret og bliver sendt på dansk tv. Venter i mørket er den niende, selvstændige roman i den kritikerroste serie om Irene Huss.

Den svenske presse om Venter i mørket:
"Personerne træder ud af klichéernes skygge, og intrigen føles både tæt og uhyggelig læseværdig." - Kerstin Särneö, Tara

"Uden at give afkald på spænding og dramatik lykkes det for Tursten med psykologisk indsigt at få yderst uforståelige motiver gjort begribelige." - Marie Peterson, Icakuriren

Titel: Venter i mørket (Den som vakar i mörkret)
Forfatter: Helene Tursten
På dansk ved: Charlotte Glahn
Omfang: 301 sider
Pris: 299, 95 kr.

Udkommer mandag den 23. maj 2011.
MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse(AT)lindhardtogringhof.dk

Relevant information

http://www.lindhardtogringhof.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  3615 6738

http://www.lindhardtogringhof.dk/

Modtag nyheder fra Lindhardt og Ringhof på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire