Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/04-11   -   Pressemeddelelse

NYHED FRA L&R: Kragepigen, Eriksson & Sundquist

Lindhardt og Ringhof er stolte af at præsentere et nyt svensk krimiforfatterskab, der debuterer på dansk den 9. maj med første bog i en krimitrilogi: Kragepigen; en stærk psykologisk krimi om, hvad svigt gør ved mennesker.

De to forfattere gæster København torsdag den 14. april. Se mere herunder.

En makaber sag om forsvundne drenge, hvis lemlæstede lig dukker op på steder, hvor ingen har set eller hørt noget, bringer kriminalkommisær Jeanette Kihlberg og psykolog Sofia Zetterlund tæt på hinanden. Flere ledetråde i politiets efterforskning kan spores til en af Sofias klienter, men foruroligende nok viser det sig snart, at intet er, som først antaget.

Kragepigen er Eriksson & Sundquists romandebut og første bog i krimitrilogien "Victoria Bergmans svaghed". Bogen udkom i Sverige i foråret 2010 på det lille svenske forlag Ordupplaget uden at gøre meget væsen af sig. Men siden Lindhardt og Ringhof opdagede den, er det gået rigtig stærkt, og det svenske forlag trykker nu Kragepigen i en første pocket-udgave i 60.000 eks.

Bog 2, Sorgens ild, udkommer på dansk allerede i oktober 2011. L&R står ekstraordinært for udenlandssalget af bøgerne, som indtil videre er solgt til Italien og Holland og Frankrig. Der er desuden indgået filmaftale med den danske filmproducent, Miso Film, der bl.a. står bag filmsuccesen KANDIDATEN og den populære aktuelle TV-serie DEN SOM DRÆBER.

Jerker Eriksson og Håkan Sundquist er begge opvokset i Gävle, Sverige, men det var først senere i Stockholm, at de fandt hinanden gennem en fælles interesse for kunst, musik og litteratur. De har flere gange turneret med elektropunkbandet i love you baby! Personlige kriser og ulykkelig kærlighed inspirerede dem til at skrive på et fælles bogprojekt, og resultatet er krimitrilogien "Victoria Bergmans svaghed".

Forfatterne er bosat i Stockholm og besøger bl.a. København torsdag den 14. april.
FOR INTERVIEW kontakt presse-koordinator Gerda Boisen på tlf. 36 15 67 40.

Udkommer mandag den 9. maj 2011
(På dansk ved: Anders Juel Michelsen, Sideantal: 432 sider, Pris: 299,95 kr.)
MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail:

presse(AT)lindhardtogringhof.dk.

Relevant information

http://lr-web.dk/kragepigen/


Pressekontakt


Firma

Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  3615 6738

http://www.lindhardtogringhof.dk/

Modtag nyheder fra Lindhardt og Ringhof på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire