Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/05-11   -   Pressemeddelelse

Henrik Strube -Violinbyggeren

En fantastisk historie fra det virkelige liv om violinbyggeren fra Statsfængslet

Sonny bor sammen med sin teenagesøn, Peter. Det går efterhånden helt godt imellem dem. Men en dag efter en dejlig tur i Tivoli er Sonny nødt til at sende sønnen alene hjem. Der er lige noget han skal ordne.

Da Sonny nogle måneder senere, og efter en dom for drab, flytter ind i celle 24 i Statsfængslet, er det med udsigt til 16 år i et rum på seks kvadratmeter. Ugerne i isolation har egentlig ikke afskrækket ham, men tanken om at skulle forholde sig til fængselsmiljøet og savnet af sin søn er ikke til at holde ud. Opholdet begynder dog at tage en helt anden form, den dag Sonny overtager en gammel guitar - og låner en bog om Stradivarius-violiner i fængslets bibliotek.

Violinbyggeren er baseret på en true story om et menneske, der rummer store kontraster. Vi følger Sonny i et hårdkogt narkomiljø og et benhårdt fængselsmiljø, hvor han gennem årene - illegalt og med store vanskelligheder og benspænd, fremstiller komplicerede strygeinstrumenter, der kommer i høj kurs blandt klassiske musikere. Vi følger ham udenfor murene, når han er på udgang. Og ikke mindst oplever vi et skæbnefælleskab mellem den morddømte og den midaldrende efterforsker Arvid Hansen, der får et blødt punkt for Peter, som ligesom sin far er tiltrukket af det kriminelle miljø.

Henrik Strube (1949) er musiker, oversætter, forfatter, storyentertainer og redaktør for fagbladet Musikeren. Han har et langt musikerliv bag sig, fra guitarist i Røde Mor til diverse og stadig aktuelle soloprojekter. Har skrevet sange til en lang række album. Som forfatter debuterede Strube i 1989 med rockromanen Hit, efterfulgt i 2002 af en fagbog om tinnitus, Pas på ørerne. Oversatte i 2003 Charles Bukowskis sidste roman Pulp. Violinbyggeren er baseret på en sand historie.

Titel: Violinbyggeren
Forfatter: Henrik Strube
Omfang: 349 sider
Pris: 299,95 kr.

Udkommer torsdag den 12. maj 2011

Relevant information

http://www.lindhardtogringhof.dk/


Pressekontakt


Firma

Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  3615 6738

http://www.lindhardtogringhof.dk/

Modtag nyheder fra Lindhardt og Ringhof på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire