17/08-11
-
Pressemeddelelse
Jørn Riel Den lange rejse
Med Den lange rejse har Jørn Riel fuldført den store grønlandske fortælling, han indledte med Drengen som ville være menneske - en fortælling for læsere i alle aldre.
Den lange rejse er fortællingen om drengen Leiv, der forliser ved Grønlands kyst. Leiv havde sneget sig om bord på vikingeskibet for at hævne sin far, der var blevet dræbt af bådens ejer, Thorstein. Leiv reddes af to inuitbørn, Narua og Apuluk, med hvem han siden oplever mange dramatiske hændelser, før han accepteres af inuitterne som et rigtigt menneske. Fortællingen udkom oprindeligt i tre bind som Drengen som ville være menneske i 1979-80, men er udvidet med en helt ny og fjerde del, hvor Leiv og hans venner når frem til Vinland efter en lang og farlig rejse. Overlever Leiv og hans venner? Lykkes det ham at hævne sin far?
Jørn Riel, der sidste år modtog Akademiets Store Pris, er netop fyldt 80 år. Samtidig kan han i år fejre et dobbelt jubilæum: det er 40 år siden Riel debuterede som forfatter, og i øjeblikket er han deltager på en grønlandsekspedition, hvor han vender tilbage til de steder, han første gang besøgte for præcis 6o år siden. For at markere disse runde dage udgiver L&R ikke blot Den lange rejse, men genudsender også Riels hovedværk, Sangen for livet - en eskimoisk skabelsesberetning og grønlandsk slægtssaga. Endelig er også alle Riels elskede skrøner, inkl. rejseskrønerne, igen på markedet - så der skulle være Riel til alle!
Udkommer torsdag den 25. august 2011
MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk For yderligere information kontakt pressekoordinator Dennis Andersen på telefon: 36 15 67 45 eller e-mail: dennis.andersen@lindhardtogringhof.dk
Den lange rejse, ISBN: 9788711400333
Relevant information
http://www.lindhardtogringhof.dk/