10/01-12
-
Pressemeddelelse
Ny bog på vej: Dyrestemmer. Min kommunikation med dyr af Anette Røpke
I Dyrestemmer deler Anette Røpke ud af sin mangeårige erfaring med og viden om, hvordan dyr kommunikerer. Fra barndommen på Lolland, fårefarme i Australien, ulveparker i USA og ikke mindst hendes egen klinik får vi sjove, rørende, overraskende og vedkommende eksempler på, hvordan dyr og mennesker trives og lever sammen i harmoni og respekt.
Anette Røpke giver desuden konkrete råd om, hvordan du vælger det rigtige dyr for dig og din familie og beskriver vores motiver til at vælge bestemte arter eller racer. Hun fortæller om dyrs og menneskers dagligdag sammen, om adfærdstræning og udfordringer. Men først og sidst er Dyrestemmer et unikt indblik i dyrenes sprog. Når vi kender det, forstår vi deres adfærd og reaktioner, og så har vi taget det første skridt til en dybere forståelse for dyrene omkring os.
Om forfatteren: Anette Røpke er danskernes svar på Desmond Morris. Hun er én af landets førende dyreadfærdsspecialister. Hun har flere dyreadfærdsskoler, bliver flittigt benyttet som dyreinstruktør på spille- og reklamefilm, samt i medierne som formidler om dyrs vilkår, adfærd m.v.
Fakta om bogen
Titel: Dyrestemmer
Forfatter: Anette Røpke i samarbejde med Julie Schlüter Valentin
Omfang: 256 sider
Indbinding: Hardcover
Pris: 299,95 kr.
Udkommer dag den 3. februar 2012
Relevant information
http://www.lindhardtogringhof.dk/