Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/01-12   -   Pressemeddelelse

Nyhed fra Lindhardt og Ringhof: Min Kamp 5 af Karl Ove Knausgård

Karl Ove Knausgårds romanprojekt - Min kamp - er nået til bog fem ud af i alt seks.

Serien har gjort Karl Ove Knausgård til den mest omtalte og diskuterede forfatter i nyere skandinavisk litteraturhistorie. Min kamp, femte bog, er en roman om nye, stærke

venskaber, om et foruroligende kærlighedsforhold og farens død, som måske er den afgørende drivkraft for hele romanserien.

Femte bog af seksbindsværket Min kamp er skrevet med en voldsom kraft og oprigtighed. Karl Ove flytter til Bergen for at gå på Skrivekunstakademiet. Det bliver en gedigen skuffelse; han vil så meget, forstår så lidt, og lykkes ikke med noget af det han laver. Med et tilsyneladende fuldstændig uforståeligt gå på-mod fortsætter han med at skrive og læse. Flere af de mennesker han kender og omgås får deres manuskripter antaget på forlag og debuterer som forfattere. Karl Ove begynder at tænke, at han selv kan blive en habil litteraturskribent, men næppe nogensinde en kunstner. Lige indtil romanen igen når frem til det eksistentielle omdrejningspunkt: Faren dør, Karl Ove debuterer som forfatter og alt bryder sammen.

Første bog af Min kamp udkom i Norge i efteråret 2009, og sjette og sidste bog udkom på norsk i november 2011. Bog seks forventes at udkomme på dansk i oktober 2012.

Beskrivelse: Knausgård 2012, foto Anders HanssonKarl Ove Knausgård (f. 1968) modtog Kritikerprisen 1998 for debutromanen Ude af verden, som udkom på dansk i 2005. Alting har en tid (dansk 2007) fik P2-lytternes romanpris og Sørlandets litteraturpris og var nomineret til Kritikerprisen og Nordisk Råds Litteraturpris. I 2009 udkom den første bog i seksbindsværket Min kamp, som blev tildelt Brageprisen, Årets bog 2009 i Morgenbladet og P2s lytterpris. I 2011 blev Karl Ove Knausgard nomineret til det svenske dagblad Dagens Nyheters prestigefyldte kulturpris.

Karl Ove Knausgård bor udenfor Malmø med sin kone og deres tre børn.

Titel: Min kamp 5
Forfatter: Karl Ove Knausgård. På dansk ved Sara Koch.
Omfang: 704 sider
Pris: 369,95 kr.

Udkommer torsdag den 26. januar 2012

Relevant information

http://www.lindhardtogringhof.dk/


Pressekontakt


Firma

Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  3615 6738

http://www.lindhardtogringhof.dk/

Modtag nyheder fra Lindhardt og Ringhof på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater