12/01-12
-
Pressemeddelelse
På vej fra L&R: Dværgens Bog af Vibeke Arndal
Dværgens Bog er en filosofisk eventyrroman om overvindelse af ulykkelig kærlighed - og kunstens og kærlighedens afgørende kraft.
Dværgen Ludvig Ambrosius Larsen ankommer til slottet i Pløn, hvor han på mystisk vis kommer i berøring med den gamle Rosenkreuzerordens vejledninger.
Gennem sit kunstneriske arbejde når Ludvig frem til erkendelser om mennesket, som synliggøres i billedet på det livstæppe, han bringer med sig gennem sit liv. Hans skabende arbejde og en alkymistisk bog sætter ham på sporet af en højere åndelig indsigt: en erkendelse af det hele menneske.
Omkring dværgen lever et farverigt galleri af personer: en frigiven slavinde - hans livs kærlighed - en cirkusabe, et tårnspøgelse, en oplysningsfyrste og mange flere.
Dværgens Bog lægger sig i forlængelse af Vibeke Arndals foregående roman, Den blå safir, som den deler tid ( 1700-tallet )og personkreds med. Den er dermed fjerde og sidste bind i "Ambrosius-kvartetten", der startede med to bind om Ambrosius Stub og nu afrundes med to bøger om dværgen.
Vibeke Arndal f. 1942, er mag.art. i nordisk litteratur. Hun har tidligere udgivet Hekseni håret (1985), Eventyr-energi (1990), Guld, sølv og kragenæb (1998) og Eventyr fra Jylland I-III (1995-2000).
I 2003 debuterede hun som romanforfatter med Ambrosiuseventyret, der efterfulgtes af Ambrosius Digteren (2005) og Den blå safir (2008). Dværgens Bog er det fjerde og sidste selvstændige bind i denne Ambrosius-kvartet.
Vibeke Arndal fylder 70 år torsdag den 9. februar.
Titel: Dværgens Bog
Forfatter: Vibeke Arndal
Omfang: 264 sider
Pris: 299,95 kr.
Udkommer onsdag den 29. februar 2012
Relevant information
http://www.lindhardtogringhof.dk/