Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/01-12   -   Pressemeddelelse

Ny bog: Rikke Marott, Med Jacob Holdt i Amerika

Tag med den danske fotograf Jacob Holdt (Amerikanske Billeder) og den dansk-afrikanske fotomodel Rikke N. Marott på rejse gennem Amerikas mest voldelige og kriminelle ghettoer.

Rikke Marott har været fan af Jacob Holdt siden hun var 13 år gammel, og i 2003 lykkedes det hende at overtale ham til at tage hende med til USA - en rejse der bragte dem til Ku Klux Klans hovedkvarter i Indiana, racistiske massemordere i Louisianas sumpe, cracksælgende hiphop-bander i Florida, samt dé fattige mennesker hvis skæbne Jacob Holdt har skildret i sin nu legendariske bog og diasshow "Amerikanske Billeder".

Med Jacob Holdt i Amerika er et dokumentarisk roadtrip from Hell - 10.000 kilometer gennem 23 stater i en gammel varevogn som konstant bryder sammen. På turen møder Jacob og Rikke (hippien og den forfængelige fotomodel) en original samling amerikanere, og de kastes ud i det ene drama efter det andet. Tempoet er hæsblæsende. Tonen rå, angstfuld, følsom og humoristisk.

Bogen er illustreret med billeder af Jacob Holdt.

Forfatteren: Rikke N. Marott, f. 1967 i Danmark. Rikke har været model i 15 år og arbejdet i bl.a. London, New York og Los Angeles. Hun har skrevet freelance for forskellige danske aviser og magasiner, samt skrevet film.

Fakta om bogen
Titel: Med Jacob Holdt i Amerika
Forfatter: Rikke N. Marott
Omfang: 256 sider
Pris: 299,95 kr.

Udkommer torsdag den 15. marts 2012

Relevant information

http://www.lindhardtogringhof.dk/


Pressekontakt


Firma

Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  3615 6738

http://www.lindhardtogringhof.dk/

Modtag nyheder fra Lindhardt og Ringhof på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire