22/02-12
-
Pressemeddelelse
Ny bog fra L&R: Kvinde kend dit hjerte af Maria Hirse
Hjerteproblemer er skyld i flere dødsfald blandt kvinder end kræft. Ny bog giver gode råd om, hvordan du forebygger hjertesygdomme og seks kendte kvinder fortæller om at være hjertesyg.
I den første del af 'Kvinde kend dit hjerte' fortæller Lisbet Dahl, Birthe Kjær, Lene Hansson, Monique Spartalis og Laura von Lindholm om, hvordan de oplevede det, da de blev syge i hjertet, om udfordringer og om, hvordan de har lært at leve med deres forskellige former for hjertelidelser. Desuden interviewes en række læger og eksperter på området: Eva Prescott, Marianne Frederiksen, Karin Schenk-Gustavsson, Inge Vestbo, Peter Qvortrup Geisling. Maria Hirse fortæller også sin egen personlige historie om at leve med en hjertesygdom.
Anden den af bogen giver grundig og letforståelig information om emnet: Blodtryk, kolesterol, rygning og hjerte-karsygdom, fedme og hjerte-karsygdom, kredsløb, åreforsnævring, iskæmi, blodprop, hjertekrampe, hjertesvigt, hjerteklapsygdomme, rytmeforstyrrelser, hjertestop, kardiomyopati, hjertebetændelse, hjertetransplantation, Raynauds sygdom, åreknuder, apopleksi m.m. Desuden gennemgås en række myter om hjertesygdomme og den seneste forskning på området vedr. bl.a. medicin, kost, motion og psykens indvirkning.
Maria Hirse, født 1971, er forfatter, foredragsholder, psykoterapeut og studievært. Hun fik for nogle år siden selv konstateret en alvorlig hjertefejl.
Fakta om bogen
Titel: Kvinde kend dit hjerte
Forfatter: Maria Hirse
Omfang: 208 sider
Pris: 299,95 kr./ e-bog: 159 kr.
Udkommer torsdag den 28. februar 2012
Relevant information
http://www.lindhardtogringhof.dk/