05/03-12
-
Pressemeddelelse
Musikeren Morten Kærså debuterer som krimiforfatter
Morten Kærså
Den uskyldige morder
Morten Kærså debuterer med en krimi om en rockmusiker, som er plaget af tvangstanker om, at han har begået et mord og er sluppet af sted med det. Romanen er samtidig et råt og ærligt blik ind i det musikmiljø, som Morten Kærså kender bedre end de fleste.
I en tilbagevendende drøm ser hovedpersonen i Morten Kærsås Den uskyldige morder sig selv som morderen i en uopklaret sag om en forsvunden narkopusher tilbage i firsernes rockmiljø, hvor det flød med stoffer, sprut og sex. Selv i vågen tilstand kommer han i tvivl om, hvorvidt han faktisk har begået mordet, men har fortrængt det - og er sluppet af sted med at skjule forbrydelsen. Han kommer på sporet af sin egen forbrydelse, da hændelser i virkeligheden indikerer, at det er ham, og så går alting pludselig meget hurtigt.
Morten Kærså tager i DEN USKYLDIGE MORDER udgangspunkt i sin egen livshistorie, men i en yderst fri fortolkning. Romanen foregår i en opdigtet parallelverden, hvor der er byttet om på navne og relationer, men på et overordnet plan er skæbner og begivenheder sammenlignelige med Morten Kærsås eget liv.
Forfatteren: Morten Kærså er kendt som musiker og komponist i Sneakers ("Sui sui" og "Voodo") og Moonjam. Dette er hans debut som krimiforfatter.
INTERVIEW:
Kontakt pressekoordinator Karen Strandbygaard for yderligere oplysninger på tlf.: 36 15 67 44, eller e-mail: karen.strandbygaard@lindhardtogringhof.dk
Fakta om bogen
Titel: Den uskyldige morder
Forfatter: Morten Kærså
Omfang: 256 sider
Pris: 299,95 kr
Udkommer den 17. april 2012
Relevant information
http://www.lindhardtogringhof.dk/