Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/03-12   -   Pressemeddelelse

Nyhed fra L&R: Struensee - til nytte og fornøjelse af Asser Amdisen

I august 2001 brød historiker Asser Amdisen forseglingen på en stor bunke støvede arkivpakker i rigsarkivets læsesal. Pakkerne havde ligget urørte siden højesteretsdommer Henrik Stampe i 1772 forseglede dem. I pakkerne befandt sig retsprotokoller, vidneudsagn, breve og genstande fra skilsmissesagen mod dronning Caroline Mathilde, og dermed trådte Amdisen direkte ind i hjertet af en af Danmarkshistoriens mest mytologiske beretninger. En beretning om galskab, forræderi, venskab, idealisme, magt og afmagt.

I bogen blotlægger forfatteren et helt usædvanligt liv fra vugge til grav og sætter Struensees liv i forhold til oplysningstidens danske og europæiske tænkning. Vi er med helt inde i de kongelige gemakker og intrigernes kringelkroge, og på vejen finder forfatteren nye oplysninger og rydder op i de mange fejlfortolkninger, Struensee har været udsat for.

Bogen forsøger at besvare det spørgsmål, der har skilt vandene siden historien udspandt sig: Var Struensee en opportunistisk skurk, der kynisk tilranede sig magten i Danmark? Eller var han en tragisk helt, der forelskede sig skæbnesvangert i dronning Caroline Mathilde og kæmpede for oplysningstidens idealer i et formørket og konservativt Danmark? Eller var han noget helt tredje? Bogen er en opdateret og revideret udgave af Asser Amdissens roste Struensee-biografi Til nytte og fornøjelse fra 2002.

Asser Amdisen (f. 1972) er historiker, foredragsholder, historiefortæller og offer for en snart 15 år lang Struensee-besættelse. Han har tidligere arbejdet på en lang række museer b.la. Frederiksborgmuseet, Gammel Estrup og for Kongehuset. Han har været museumsleder i Aabenraa, højskoleforstander i Ryslinge og er i dag forfatter og historiefortæller.

Fakta om bogen
Titel: Struensee - Til nytte og fornøjelse.
Forfatter: Asser Amdissen
Omfang: 286 sider
Udkommer torsdag den 29. marts 2012


Fakta om e-bogen
Udgivelsesdato: 29. marts 2012
Pris: 149,95 kr.

Relevant information

http://www.lindhardtogringhof.dk/


Pressekontakt


Firma

Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  3615 6738

http://www.lindhardtogringhof.dk/

Modtag nyheder fra Lindhardt og Ringhof på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire