16/05-12
-
Pressemeddelelse
Nyhed fra L&R: Gal eller norma af Dorthe Boss Kyhn
Psykisk sygdom er langt hyppigere, end de fleste tror. Omkring 200.000 danskere lider af depression, omkring 250.000 af angst og omkring 300.000 af forskellige former for misbrug. GAL ELLER NORMAL bygger på en udsendelsesrække, som bliver sendt på DR1 med Peter Qvortrup Geisling som vært. Bog og udsendelsesrække er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden.
Bogen er bygget op omkring interviews med ti personer, hvoraf de fem har deltaget i tv-programmerne. Personerne lider af de ti mest udbredte psykiske sygdomme:
skizofreni, OCD (tvangstilstand), angst, anoreksi, bulimi, ADHD, depression, maniodepressiv sygdom, Alzheimers sygdom og Aspergers syndrom. Det er bevægende livsfortællinger om sorg og ensomhed, men også om håb og bemærkelsesværdige behandlingsresultater. Undervejs får vi facts om symptomer, sygdomme og behandling.
"Vi er heldigvis alle sammen lidt skæve i hjernen. Så hvornår er det en psykisk lidelse, og hvornår er skævheden bare et menneskeligt karaktertræk? Åbenhed og oplysning er nødvendigt, hvis man vil fjerne fordomme om psykiske sygdomme. Begge dele får du i denne bog. Smukke, stærke og spændende menneskers åbne og ærlige fortællinger om deres liv med psykisk sygdom." (Peter Qvortrup Geisling i bogens forord).
Dorthe Boss Kyhn er uddannet journalist og ansat i DR. Tidligere tilrettelægger på bl.a. Lægens Bord og Viden Om og har de sidste fem år arbejdet med sundhedsstof på DR's community www.dr.dk/sundhed.
Bogen må ikke anmeldes før udgivelsesdagen den 22. maj. Sidste afsnit af udsendelsesrækken - hvori det afsløres hvem der er "gal", og hvem der er "normal" - sendes mandag den 21. maj.
Titel: GAL ELLER NORMAL. Fortællinger om psykisk sygdom
Forfatter: Dorthe Boss Kyhn
Omfang: 208 sider
Pris: 249,95 kr.
Udkommer tirsdag den 22. maj 2012
Relevant information
http://www.lindhardtogringhof.dk/