16/05-12
-
Pressemeddelelse
Nyhed fra L&R: Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd af Rachel Joyce
Da pensionisten Harold Fry, gift med Maureen, en morgen modtager et brev fra en tidligere og nu døende kollega, Queenie, ved han ikke, at det bliver starten på hans livs rejse: En 800 km lang vandring til fods fra Devon i Sydengland til Berwick-upon-Tweed i nord.
Harold har ikke nogen vandrestøvler eller noget kort, for ikke at tale om et kompas, en regnjakke eller en mobiltelefon. Det eneste han ved er, at han er nødt til at blive ved med at gå. For at redde et andet menneskes liv.
Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd er en beretning om at få en chance til i livet og i kærligheden, og om en mand, der begiver sig ud på en højst usædvanlig rejse.
Beskrivelse: Rachel Joyce - copyright Fatimah NamdarRachel Joyce er tidligere skuespiller og har skrevet til tv- og radio i mere end tyve år. Hendes fars sygdom inspirerede hende til Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd, som er hendes debutroman. Rachel Joyce bor i Gloucestershire, England, med sin mand og fire børn.
Se mere på www.rachel-joyce.co.uk
Titel: Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd
Forfatter: Rachel Joyce. På dansk ved Charlotte Glahn
Omfang: 320 sider
Pris: 299,95 kr. / e-bog 149 kr.
Udkommer 31. maj 2012
Relevant information
http://www.lindhardtogringhof.dk/