Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/06-12   -   Pressemeddelelse

Nyhed fra L&R: Anden Verdenskrig af Antony Beevor

Forfatteren til de historiske bestsellere D-dag, Stalingrad og Berlin, bringer i sin nye bog alle aspekter af krigen i spil. Med udgangspunkt i den seneste forskning samler Antony Beevor hele billedet i en gribende fortælling, som strækker sig fra det nordlige Atlanterhav til det sydlige Stillehav, fra de snedækkede stepper i øst til den nordafrikanske ørken, fra den burmesiske jungle og til de uhyrlige grusomheder i den kinesisk-japanske krig.

Anden Verdenskrig begyndte i august 1939 ved grænsen til Manchuriet og sluttede samme sted præcis seks år senere med den sovjetiske invasion af det nordlige Kina. Mange oplevede krigen i Europa som adskilt fra krigen i Stillehavet og Kina, men trods de store afstande havde begivenhederne i begge dele af verden ofte indbyrdes dramatiske følger.

Ingen anden periode i historien har frembragt større dilemmaer for både ledere og almindelige mennesker eller vist eksempler på så store menneskelige tragedier, på korrupte politikere, ideologisk hykleri, militær magtsyge, forræderi, selvopofrelse, ufattelig sadisme og uforudsigelig barmhjertighed. Selvom Beevor maler på det store lærred, glemmer han aldrig den menige soldats og de civiles skæbner, hvis liv blev knust under de enorme kræfter, der blev sluppet løs i denne, den mest forfærdelige krig i historien.

Antony Beevor (f. 1946) har tidligere bl.a. udgivet Crete - The Battle and the Resistance, Paris After the Liberation, 1944-1949 (skrevet sammen med hustruen, Artemis Cooper), Stalingrad, Berlin - Faldet, 1945, Den Spanske Borgerkrig 1939-1945 og senest D-dag. Antony Beevor har modtaget adskillige priser for sine bøger, som er udkommet på 30 sprog og har solgt mere end fem millioner eksemplarer. Han er æresdoktor ved universiteterne i Kent og Bath og er gæsteprofessor ved Birkbeck College og universitetet i Kent.

Fakta om bogen

Titel: Anden Verdenskrig
Forfatter: Antony Beevor
Oversættelse: Anders Juhl Michelsen
Omfang: 1104 sider
Pris: 399,95 kr.
Udkommer fredag den 15. juni 2012

Fakta om e-bogen

Udgivelsesdato: 14. juni 2012
Pris: 199,95 Kr.

Relevant information

http://www.lindhardtogringhof.dk/


Pressekontakt


Firma

Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  3615 6738

http://www.lindhardtogringhof.dk/

Modtag nyheder fra Lindhardt og Ringhof på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire