02/07-12
-
Pressemeddelelse
Karen Thompson Walker Miraklernes tid
Karen Thompson Walkers debutroman om den elleveårige Julia og hendes familie er en perle af en fortælling om verdens undergang og om at blive voksen.
Hvad hvis vores døgn blev længere, først nogle minutter, så timer, indtil dag bliver til nat og nat til dag? Hvilken effekt ville det have på verden? På fuglene, hvalerne, astronauterne i det ydre rum og på en elleveårig pige, der kæmper med følelsesmæssige forandringer i sit eget lille liv?
En morgen vågner Julia og hendes forældre i deres forstadshjem i Californien og opdager, sammen med resten af verden, at jordens rotation går mærkbart langsommere. Betydningen af dette er næsten ikke til at overskue. Og alligevel, selvom verden måske er ved at gå under, som nogle er sikre på, må hverdagen fortsætte. Julia, der er en ensom, kejtet teenager, bevidner fænomenets indvirkning på verden, sine umiddelbare omgivelser, sin familie og sig selv..
Om forfatteren: Karen Thompson Walker er 30 år og bor i Brooklyn. Hun har studeret creative writing og har været redaktør på det amerikanske forlag Simon & Schuster, hvor hun har arbejdet med både fiktion og non-fiktion. Miraklernes tid er hendes debutroman.
For nærmere info kontakt karen.strandbygaard@lindhardtogringhof.dk / 3615 6744
Fakta om bogen
Titel: Miraklernes tid
Forfatter: Karen Thompson Walker
Omfang: 272 sider
Pris: 299,95 kr.
Udkommer den 8. august 2012
MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Relevant information
http://www.lindhardtogringhof.dk/