Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/08-12   -   Pressemeddelelse

Ny bog på vej fra Carlsen: Guinness World Records 2013

Verden er forunderlig, når man går på opdagelse i den sammen med alle tiders ultimative rekordbog: Guinness World Records, der udkommer 2. oktober. Årets bog er mere levende end nogensinde takket være den nye teknologi, Augmented Reality, som får rekorderne til at springe ud af siderne.

Guinness World Records 2013

Velkommen til den nyeste samling af verdens højeste, stærkeste og hurtigste bedrifter og læs om de mest utrolige og frygtindgydende rekordoplevelser. Som altid er bogen spækket med nogle af verdens vildeste fotografier, og den nye 3D-effekt giver rekorderne et helt nyt liv.

I dette års udgave kan man fx læse om verdens dyreste toilet (pris: 140 millioner) lavet til rumfærgen Endeavour, møde Medusa, en 7,67 meter lang netpython, som gør den til verdens længste slange i fangenskab og se kvinden, der har fået foretaget flest kropsændringer - 49! - bl.a. 4 implanterede pandehorn, 10 piercinger i venstre øjenbryn og udvidelse af begge øreflipper. Men bogen er også fyldt med spændende viden om den menneskelige formåen, dyreliv, sportspræstationer, ingeniørkunst og videnskabens landevindinger, som vil gøre alle nysgerrige børn og voksne klogere på verden.

Med over 50.000 årlige ansøgninger er Guinness World Records den absolutte verdensautoritet, hvad angår alle slags rekorder - fra det fantastiske og fascinerende til det underlige og uhyggelige. Bogen udkommer i mere end 100 lande, den er oversat til 25 sprog og med 3 millioner solgte eksemplarer om året, er det verdens bedst sælgende bog.

For yderligere information og illustrationer - kontakt pressekoordinator Tina Marie Kragh på 4074 0202.
Fakta om bogen

Titel: Guinness World Records 2013

På dansk ved: Kim Langer
Omfang: 288 sider, hardcover

ISBN: 9788711398586
Pris: 169,95 kr.

Udkommer den 2. oktober 2012


Relevant information

http://www.lindhardtogringhof.dk/


Pressekontakt


Firma

Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  3615 6738

http://www.lindhardtogringhof.dk/

Modtag nyheder fra Lindhardt og Ringhof på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire