Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/08-12   -   Pressemeddelelse

PÅ VEJ fra Lindhardt og Ringhof

FAY WELDON
En passende aftale

I tråd med den populære tv-serie Downton Abbey skriver Fay Weldon i sin trilogi Kærlighed og arv om det fine borgerskab i tiden omkring det forrige århundredskifte. En fortælling om mådehold og begær, tradition og moral fortalt med Weldons sædvanlige skælmske vid og sympati.

En passende aftale er første bog i trilogien om Dilberne-familien og foregår i 1899, hvor den flotte søn, Arthur, bejler til den rige arving Minnie fra Chicago. Selvom Dilberne-familien er ved at gå bankerot, er de fast besluttede på at opretholde facaden udadtil - især fordi viscount Dilberne er en nær ven af den skamløse Prins af Wales. Samtidig overvejer tjenestepigen Grace, om hun skal afsløre alt, hvad hun ved om familien efter at være blevet forført af Arthur, der mod sin vilje indser, at han er ved at forelske sig i sin forlovede.

Trilogiens andet og tredje bind følger Dilberne-familien i årene frem til 1904.

FAY WELDON (født 1931) har gennem de seneste fire årtier beskrevet moderne kvindeliv i essay- og novelle-samlinger og ikke mindst i sine romaner, senest Kehua! Desuden har hun skrevet tv-dramatik og kulturjournalistik, samt sin selvbiografi i foreløbig to bind, Auto da Fay og Mandefælden.

For mere info kontakt pressekoordinator gerdaboisen@lindhardtogringhof.dk / tlf. 3615 6740

Fakta om bogen
Originaltitel: Habits of the House
Forfatter: Fay Weldon, på dansk ved Charlotte Grubb
Omfang: 328 sider
Pris: 299,95 kr.

Udkommer tirsdag den 13. september 2012
MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk

Relevant information

http://www.lindhardtogringhof.dk/


Pressekontakt


Firma

Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  3615 6738

http://www.lindhardtogringhof.dk/

Modtag nyheder fra Lindhardt og Ringhof på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire