Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/09-12   -   Pressemeddelelse

Anders Lund Madsen

Anders Lund Madsens ÆØÅ

Hvad er en Galafel? Og hvad med Luplan eller Kludo? Du får svar på det og meget mere i Anders Lund Madsens ordbog over alle de ting, der ikke findes ord for, og alle de ord, der ikke findes ting for!

Anders Lund Madsens ÆØÅ udkom for første gang i 1997 og er siden kommet i flere udgaver. Bestselleren genudgives nu i en ny, stærkt revideret og opdateret udgave med 100 nye ord og i stort format og illustreret med en lang række besynderlige fotos af bogens forfatter.

Blandt de absolut uundværlige ord, du nu kan lære, er ordet galafel, der betyder "De uventede intime bånd, der knyttes, når to mennesker, du netop har præsenteret for hinanden, beslutter, at de bedre kan lide hinanden end dig."

Eller det lidt mere vovede ord ibo, som betegner "En teltformet struktur i pyjamasbenklæderne, med hvilken en mand indikerer, at det er på tide, hun bliver færdig med at lede efter neglesaksen og kommer i seng."

Eller hvad med ordet kludo, der er betegnelsen for et kendt fænomen, nemlig "Den voldsomme vrede der opstår, når man forsøger at åbne en dåse torskerogn, og metalstrimlen begynder at vikle sig underligt omkring drejenøglen."

For nærmere info kontakt karen.strandbygaard@lindhardtogringhof.dk / 3615 6744

Fakta om bogen

Titel: Madsens ÆØÅ
Forfatter: Anders Lund Madsen
Sideantal: 240 sider
ISBN: 9788711395240
Pris: 199,95 kr.
Udkommer den 5. oktober 2012

MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse samt andre spørgsmål vedrørende udgivelsen sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk

Relevant information

http://www.lindhardtogringhof.dk/


Pressekontakt


Firma

Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  3615 6738

http://www.lindhardtogringhof.dk/

Modtag nyheder fra Lindhardt og Ringhof på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire