Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/10-12   -   Pressemeddelelse

Gombrichs lille verdenshistorie

"Det sande eventyr om verdens gang." - Die Zeit

"Heldige er de børn, der får læst denne bog højt. Kloge er de voksne, der læser den for deres egen fornøjelses skyld og kommer i kontakt med Europas humanistiske sjæl, når den er bedst." - Anthony Grafton, Wall Street Journal

E.H. GOMBRICHs, lille VERDENSHISTORIE
Illustreret udgave

Den verdensberømte og anmelderroste klassiker, der første gang udkom på dansk i 1937 og igen i 2007, udkommer nu i fornemt udstyr som smuk gavebog, gennemillustrereret med over 200 kort, malerier og fotos. Resultatet er et pragtværk, hvor Gombrichs enestående tekst er smukt suppleret af de historiske billeder, der hører hver tid til.

I 1935 var E.H. Gombrich 26 år - han havde netop afsluttet sin doktorgrad, men havde ikke noget arbejde, da en ven foreslog ham at skrive en lille verdenshistorie for unge læsere. Gombrich løste opgaven på seks intense uger, og hans Weltgeschicte von der Urzeit bis zur Gegenwart blev en tordnende succes, da den udkom i Wien. I dag findes den oversat til et hav af sprog verden over. Denne udgave følger Yales illustrerede pragtudgave fra 2011.

På 40 korte kapitler fortæller Gombrich menneskets historie - fra stenalderen til atombomben - og tegner et farverigt kort over historien, med alle dens krige og erobringer, konger og kunstnere, hærførere og opdagelsesrejsende, videnskabsmænd og filosoffer. Det er en bog om de storslåede drømme og forsmædelige nederlag, der har formet verden, som vi kender den i dag. En klassiker, man kan tage ned fra hylden, igen og igen.

Sir Ernst Hans Josef Gombrich (1909-2001), en østrigsk-engelsk kunsthistoriker og kunstskribent, især kendt for hovedværket Kunstens historie, der er udkommet i millioner af eksemplarer, verden over. Gombrich høstede stor anerkendelse for sit arbejde og døde i 2001 i London i en alder af 92 år.

Udkommer 25. oktober 2012 - 368 sider - 349,95 kr.
På dansk ved Jørgen V. Hansen

For mere info kontakt pressekoordinator Gerda Boisen gerda.boisen@lindhardtogringhof.dk / 3615 6740

MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk

Relevant information

http://www.lindhardtogringhof.dk/


Pressekontakt


Firma

Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  3615 6738

http://www.lindhardtogringhof.dk/

Modtag nyheder fra Lindhardt og Ringhof på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire