Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/11-12   -   Pressemeddelelse

Rasmus Dahlberg Solstorm

Forfatteren og katastrofeforskeren Rasmus Dahlberg viser i romanen Solstorm med skræmmende klarhed, hvad der sker, når katastrofen skræller det tynde lag af civilisation væk og slipper vildskaben og uforudsigeligheden løs i vores moderne danske samfund. Hvem hjælper naboen? Hvem hamstrer mælk og gær i supermarkedet? Og hvad sker der, når politiet ikke længere er der til at holde de kriminelle væk, og når ingen svarer på alarmcentralen?

Man ved, at solstorme indtræffer med jævne mellemrum. Og man ved, at disse udladninger af magnetisme fra Solen nogle gange er så kraftige, at de kan forstyrre al elektronik på jorden. En sådan særlig kraftig solstorm frygtes at indtræffe omkring årsskiftet 2012/2013.

I december 2012 vender Lisbeth Storm hjem til sin lejlighed på Nørrebro efter endnu en opgave for en international hjælpeorganisation i et af verdens katastrofeområder. Oplevelserne har givet hende ar på sjælen, og hun har besluttet at skifte spor og lægge tragedierne bag sig. Men snart får Lisbeth brug for al sin viden om overlevelse, når strømmen i hele Danmark forsvinder efter en voldsom solstorm.

Et svært genkendeligt København er kulissen, som Lisbeth og hendes papbarn, Halfdan, vandrer rundt i. De flytter ind til Lisbeth far, en pensioneret kommandørkaptajn fra flåden, som har forskanset sig i sit store hus på Frederiksberg med nødgenerator og konserves i kælderen. Mens samfundet falder fra hinanden, går jagten på Halfdans far, Lisbeths ekskæreste, som er forsvundet under en opgave for de danske myndigheder. Samtidig går Lisbeth ind i det frivillige hjælpearbejde og udfordres både på sin erfaring og sine følelser.

Rasmus Dahlberg (f. 1977) er historiker og ekstern lektor i Katastrofehistorie og -teori på Master of Disaster Management ved Københavns Universitet. Han har skrevet adskillige bøger om emnet, senest 100 års katastrofer, fungerer som konsulent for en række danske virksomheder og er fast kommentator i medierne om ulykker og katastrofer. Rasmus er medforfatter til krimiserien PLAN B og krimien Liv eller død.

INTERVIEW: Forfatteren stiller gerne op til interview - kontakt pressekoordinator, Dennis Andersen på e-mail: dennis.andersen@lindhardtogringhof.dk eller telefon: 36 15 67 45 eller mobil: 21 73 49 20.

Fakta om bogen

Titel: Solstorm
Forfatter: Rasmus Dahlberg
Omfang: 288 sider
Pris: 299,95 kr.

Udkommer torsdag den 8. november 2012
MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk.

Relevant information

http://www.lindhardtogringhof.dk/


Pressekontakt


Firma

Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  3615 6738

http://www.lindhardtogringhof.dk/

Modtag nyheder fra Lindhardt og Ringhof på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater