01/03-13
-
Pressemeddelelse
Jim Lyngvild
Vild med mode
Multimennesket og modekommentatoren Jim Lyngvild byder på en storslået rundvisning i verdenshistorien set gennem et par moderne farvede modebriller.
Rejsen går fra det gamle Ægypten og det hedenske Norden over barok og victoriatid til New Look og nutidens idoler. Uanset om du er til rokokokjoler eller strutskørter, kommer bogen hele vejen rundt om trends og stilarter i de forskellige epoker.
Jim Lyngvild er kendt for mange ting, men det, der startede hans karriere, var helt klart hans interesse i modeverdenen. Han er uddannet tøjdesigner og har i flere år haft egen butik. Han kommenterer mode både i tv, blade og aviser - og han ved, hvad han taler om. I dag er der ikke så meget tid til tøjet, selv om Jim sagtens kan sætte sig til symaskinen. Han har nemlig travlt med at designe briller og skønhedsprodukter - alt sammen med fingeren på modepulsen.
I denne flapbog med masser af farvestrålende billeder og små informative tekster, fortæller han om moden gennem tiden, og den måde fortidens modeidealer har påvirket vore dages mode og trends. Jim har tidligere skrevet begejstret om blandt andet nordisk mytologi, fantasy og heste.
Jim Lyngvild er forfatter og modeekspert. Han er uddannet skrædder og arbejder som modeskribent, stylist og royal modekommentator. Ud over romanserien Kongen har han udgivet det tilhørende opslagsværk Skyggernes bog - mytologi, bogen Nordisk mytologi, de to letlæsningsbøger Alfemod og ulveblod og Epos og enhjørningen samt Mary - prinsesse med stil, Skøn som du er og Vild med heste - lær at ride med stil.
INTERVIEW: Forfatteren stiller gerne op til interview - kontakt pressekoordinator, Dennis Andersen på e-mail: dennis.andersen@lindhardtogringhof.dk eller telefon: 36 15 67 45 eller mobil: 21 73 49 20.
Fakta om bogen
Titel: Vild med mode
Forfatter: Jim Lyngvild
Omfang: 32 sider
Pris: 249,95 kr.
Udkommer tirsdag den 30. april 2013
MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Relevant information
http://www.lindhardtogringhof.dk/