13/03-13
-
Pressemeddelelse
Gertrud Tinning
Som små soldater
"Et øjeblik ønskede jeg virkelig, at det var mine børn. Men det var vanvid. Jeg var ikke mere end 19 år, desuden fandtes der vel nogle forældre et eller andet sted. Nogen, der af en eller anden grund havde været nødt til at efterlade dem på stationen."
Ingeborg arbejder som billetdame på Helsingør Station, da hun en dag bliver opmærksom på to små børn, der sidder efterladt på en bænk i ventesalen. Hun bliver besat af tanken om at finde frem til deres familie og baggrund. Forsøget på at opklare børnenes identitet er ikke ufarligt i et land, der i slutningen af 1940'erne stadig er præget af mistillid mellem mennesker. Og Ingeborg udsættes for dramatiske begivenheder, som samtidig tvinger hende til at sætte spørgsmålstegn ved sin egen fortid og fremtid.
Som små soldater er en historisk detaljeret og psykologisk flerdimensionel spændingsroman, og fortællingen om en ung kvinde, som på sin egen måde gør op med kvinderollen i tiden lige efter Anden Verdenskrig.
Gertrud Tinning er højskolelærer på Den Internationale Højskole i Helsingør og har boet med sin familie i bl.a. Kenya i flere år. Hun har gået på Forfatterskolen for børnelitteratur 2004-2005 og bidraget til antologier for børn.
Som små soldater er Gertrud Tinnings første roman og hendes debut for voksne.
Se trailer til bogen, hør forfatteren læse op og læs mere om hende
på www.gertrudtinning.dk
For interview og mere info kontakt
gerda.boisen@lindhardtogringhof.dk /tlf. 3615 6740
Udkommer 19. marts 2013 - 288 sider - 249, 95 kr. - e-bog 149 kr.
MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Relevant information
http://www.lindhardtogringhof.dk/