Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/04-13   -   Pressemeddelelse

Ditte Steensballe

KRONOLOGIENS KNOGLER

Digte, der i et hverdagsnært sprog kredser om liv og død. Afskeder, der ikke rigtig virker, tab side om side med taknemmelighed over nye liv, lettelsen der findes i at kunne høre klokkerne ringe, uden at de ringer nogen bort.

Opremsninger af levet liv: Fødsel, depression, tre dødsfald og fødsel.

Dit liv i referatform. Du kan opstille diagrammer og lister. De siger ikke meget om dig. Det er, hvad mennesker kommer ud for. Det er det, man kalder liv. Det hele blandet sammen.

Du kan dykke ned i det:

Fødsel: Du trak din førstefødte ud i verden.

Depression: Du kunne ikke sove. Du tog sovepiller, antidepressiv, så dem som en bro til noget bedre. Du skreg ind i håndklæder og dyner. Bankede næverne i gulve og vægge. Du passede dit barn.

Død: Den du elskede højt findes ikke længere i verden. Du var forberedt på, at han døde.

Død: Din nære ven og kollega var pludselig væk for altid. Du var ikke forberedt på, at han døde.

Død: Nærtstående familiemedlem går bort 14 dage før du føder dit andet barn

Fødsel: Livet, der kommer ud af dig, er så levedygtigt. Du er ydmyg, tager intet for givet.

Der findes intet barometer for sorg. Eller glæde for den sags skyld.

Hvordan måler man et liv? Hvordan måler man sine dage?

Ditte Steensballe. Født 1971. Har tidligere udsendt en novellesamling og tre digtsamlinger, senest Fremtiden vil trøstes. Har modtaget Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat. Under navnet Doris har hun desuden indspillet cd´en Tivoli er åben (2008). Ditte Steensballe bor med sin mand og deres to børn i København.

Udkommer 4. april - 48 sider - 199, 95 kr - e-bog 99 kr.

MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk

Relevant information

http://www.lindhardtogringhof.dk/


Pressekontakt


Firma

Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  3615 6738

http://www.lindhardtogringhof.dk/

Modtag nyheder fra Lindhardt og Ringhof på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire