Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/04-13   -   Pressemeddelelse

Robert Kirstejn Schmidt

Kvinden med aberne

Lone Dröscher Nielsen er en usædvanlig kvinde med en usædvanlig mission. Efter ti år som stewardesse forlod hun sit job og livet i Danmark for at passe orangutanger i den indonesiske jungle. I 1999 etablerede hun sit eget rehabiliteringscenter, der i dag er verdens største. I kampen for orangutangerne har hun lagt sig ud med både lokalbefolkningen, palmeolieindustrien og regeringen og har levet med dødstrusler og i en evig jagt på midler til projektet.

"Første gang jeg så en moderløs orangutang i øjnene, så jeg en total mangel på livslyst. Samtidig var jeg vidne til den massive nedfældning af regnskoven, der gør orangutangerne så sårbare overfor mennesker. Jeg besluttede, at jeg ville være orangutangernes stemme og tale deres sag i en verden, som tilsyneladende havde glemt dem." Hele sit liv har Lone været vild med dyr, og da hun for over 20 år siden kom til Indonesien og så orangutangernes levevilkår, kom beskyttertrangen op i hende.

I bogen hører vi om livsrejsen fra en opvækst i Åbybro uden for Ålborg til livet i junglen på Borneo. Hun fortæller om kærligheden til de røde aber og om de afgørende tidspunkter i sit livs projekt: den anstrengende kamp for at opnå tilladelserne til at drive projektet, den uafbrudte stræben efter økonomiske midler, de skæbnesvangre valg undervejs og de personlige konsekvenser: et truet helbred og et forlist ægteskab.

Lone Dröscher Nielsen (f. 1963) er uddannet stewardesse og var ansat i SAS 1985-1995. I 1995 flyttede hun permanent til Borneo og i 1999 grundlagde hun Nyaru Menteng Orangutan Rehabilitation and Reintroduction Center, som er det største af sin art. Grundet sygdom forlod Lone Borneo i 2009 og fungerer i dag som rådgiver for projektet, der blandt andet støttes af foreningen Red Orangutangerne.

INTERVIEW: Kontakt presseafdelingen, Tina Marie Kragh på 36 15 68 09 eller tkj@lindhardtogringhof.dk

Fakta om bogen:
Titel: Kvinden med aberne - Lone Dröscher Nielsen
Forfatter: Robert Kirstejn Schmidt
Omfang: 264 sider
Pris: 299,95 kr.
Udkommer den 18. april 2013
MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk

Relevant information

http://www.lindhardtogringhof.dk/


Pressekontakt


Firma

Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  3615 6738

http://www.lindhardtogringhof.dk/

Modtag nyheder fra Lindhardt og Ringhof på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.