Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/04-13   -   Pressemeddelelse

Amity Gaige

Forsvindinger

"Denne utraditionelle, raffinerede og velskrevne roman præsenterer en frisk, overbevisende unge stemme i amerikansk litteratur," - Jennifer Egan (Tæskeholdet banker på).
"Sjældent har så dristigt et romanprojekt taget udgangspunkt i så interessant en romanfigur," - Jonathan Franzen (Frihed og Korrektioner)

Amity Gaige er et nyt, spændende navn på den amerikanske litteraturscene. Med Forsvindinger debuterer hun på dansk og ankommer med en medvind af flotte anmeldelser fra hjemlandet.

Romanen er bygget op som et forsvarsskrift skrevet fra en fængselscelle. Fortælleren er Eric Schroder - en far, der er dømt for at have bortført sin egen datter, og som nu prøver at få overblik over sit liv og forklare sig.

Det er fortællingen om Erics 7 dage på flugt med sin seksårige datter, hvis mor han bitterligt er skilt fra. Men historien starter langt tidligere - med en lille løgn, der bliver altopslugende. Som barn flygter han fra Østtyskland med sin far, men i håb om at passe bedre ind i det nye amerikanske liv tager han som ung navnet Eric Kennedy og lægger med ét slag afstand til hele sin fortid og sin identitet.

Det er en smukt fortalt bog, der udfordrer læseren. Gaige tvinger os til at se en desperat mand i øjnene og med den kantede og fascinerende hovedperson i hånden, undersøger hun temaer som identitet og forældreskab. Stemmen vil summe i læserens hoved længe efter, at bogen er lukket.
Romanen er inspireret af en sand historie om den tyske svindler Clark "Rockefeller", der kidnappede sin egen datter.

Om forfatteren: Amity Gaige har tidligere udgivet 2 romaner, men Forsvindinger er hendes første på dansk (amerikansk titel: Schroder). Bogen er solgt til 15 lande. Gaige bor med sin familie i Amherst, Massachusetts.

INTERVIEW: Kontakt presseafdelingen, Tina Marie Kragh på 3615 6809 eller tkj@lindhardtogringhof.dk

Fakta om bogen
Titel: Forsvindinger
Forfatter: Amity Gaige
Omfang: 224 sider
Pris: 249,95 kr.
Udkommer den 18. april 2013

MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk

Relevant information

http://www.lindhardtogringhof.dk/


Pressekontakt


Firma

Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  3615 6738

http://www.lindhardtogringhof.dk/

Modtag nyheder fra Lindhardt og Ringhof på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire