Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/04-13   -   Pressemeddelelse

Jens Christian Grøndahl

Med Bedstemor i tidens labyrint

Jens Christian Grøndahl debuterer som børnebogsforfatter med en højtlæsningsbog, hvor Nina tager med sin Bedstemor på tidsrejse tilbage til krigstidens København og møder Bedstemoren og hendes jødiske hjerteveninde som skolepiger.

Nina har et meget tæt forhold til sin Bedstemor. En dag kommer de til at tale om Bedstemors hjerteveninde, som også hedder Nina, men som Bedstemor ikke har set siden krigen. Samme eftermiddag falder Bedstemor ned ad trappen og forstuver sin fod og af frygt for, at hun skal havne på plejehjem, "flygter" de ned ad kældertrappen, da kommunen ringer på. Bedstemors baggård er forvandlet til krigstidens København, og her møder de Bedstemor og hendes jødiske hjerteveninde som skolepiger. Sammen gennemlever de nogle dramatiske timer med både tyske soldater og luftalarm, inden de må tage afsked, da "den anden Nina" skal rejse samme aften. Hun må flygte til Sverige med sin familie.

Bogen behandler krigen som tema, set gennem et nulevende barns briller, med udgangspunkt i kærligheden mellem et barnebarn og en bedsteforælder. Den fortæller om relationer mellem mennesker på tværs af generationer, hvor fortid og nutid forenes.

Jens Christian Grøndahl (f. 1959) har et stort internationalt forfatterskab bag sig og er modtager af adskillige litterære priser og hædersbevisninger i ind og udland. Hans bøger er udkommet i over 3o lande og optræder på kritiker- og bestsellerlister verden over. Han har senest udgivet Den Sibiriske måne - essays (2013) som er hans sjette essaysamling.

INTERVIEW: Forfatteren stiller gerne op til interview - kontakt pressekoordinator, Dennis Andersen på e-mail: dennis.andersen@lrforlag.dk eller telefon: 36 15 67 45 eller mobil: 21 73 49 20.

Fakta om bogen

Titel: Med Bedstemor i tidens labyrint
Forfatter: Jens Christian Grøndahl
Illustrationer: Lars Gabel
Omfang: 99 sider
Pris: 199,95 kr.

Udkommer mandag den 3. juni 2013
MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk For yderligee oplysninger kontakt pressekoordinator, Dennis Andersen på e-mail: dennis.andersen@lrforlag.dk eller telefon: 36 15 67 45 eller mobil: 21 73 49 20.

Relevant information

http://www.lindhardtogringhof.dk/


Pressekontakt


Firma

Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  3615 6738

http://www.lindhardtogringhof.dk/

Modtag nyheder fra Lindhardt og Ringhof på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire